Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Internet veninder

Hej

jeg er en pige på 13 år ig er fan af Marcus og Martinus. Jeg har fået rigtig rigtigt mange dejlige internetveninder og jeg holder mega meget af dem alle sammen.

En aften snakkede jeg med min aller bedste ibf og hun havde fortalt hendes forældre om mig. Jeg gjorde det samme men de sagde jeg ikke måtte snakke med hende mere da jeg ikke havde mødt hende, jeg føler alligevel at vi har kendt hinanden altid men det har vi ik.

Jeg har ikke droppet kontakten til hende da hun er en af mine aller bedste veninder og betyder meget for mig. Hvad skal jeg gøre for at få mine forældre til at give mug lov til at møde hende jeg har FaceTimet meget med hende men må stadig ikke?

Hjælp!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år. 

Alt det her med at blive venner over internettet, er noget helt nyt. Den gang dine forældre var teenagere, blev man ikke venner over nettet. Så det er en helt ny verden for dine forældre. Når ting er nye, så kan man nemt blive bekymret. Især når man er forældre. Dine forældre har måske også hørt nogle skrækhistorier om venskaber/ uvenskaber på internettet. Så dine forældres holdning til venskaber på nettet, kan måske skyldes at de er bekymret. 

Du kunne måske vise dine forældre, nogle af de beskeder I har skrevet. På den måde kan dine forældre få et indblik i, hvad man skriver om på nettet, når man er venner. De kan også få en ídé om, hvem din nye bedste veninde er.
Måske kunne du foreslå dine forældre, at de kunne være med til at Facetime en dag. Jeg ved godt, at det kan virke lidt pinligt. Men hvis dine forældre lærte din bedste veninde lidt at kende, så kunne det være, at de synes det var i orden, at I har kontakt. Hvis det virker og dine forældre giver dig lov, så er det måske okay at have en pinlige forældre med på Facetime en gang i mellem. 

Du kan også foreslå dine forældre, at I sammen laver nogle "regler" for venskaber over nettet. I kan snakke om, hvad man kan snakke om og hvad der ikke er så godt at snakke om over nettet. I kan snakke om det er okay I deler billeder med hinanden osv.

Det kan være en rigtig god idé med nogle regler omkring venskaber på internettet. For selvom du føler, at du kender din bedste veninde rigtig godt, så kender man dem ikke lige så godt, som de venner man er sammen med fysisk. 

Hvis dig og dine forældre får lavet nogle regler og dine forældre får mulighed for at snakke med din veninde, så kan det være, at de bliver helt okay med at I er veninder. Jeg synes i hvert fald det er et forsøg værd. Rigtig meget held og lykke med det. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat