Brev

Internet veninder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år. 

Alt det her med at blive venner over internettet, er noget helt nyt. Den gang dine forældre var teenagere, blev man ikke venner over nettet. Så det er en helt ny verden for dine forældre. Når ting er nye, så kan man nemt blive bekymret. Især når man er forældre. Dine forældre har måske også hørt nogle skrækhistorier om venskaber/ uvenskaber på internettet. Så dine forældres holdning til venskaber på nettet, kan måske skyldes at de er bekymret. 

Du kunne måske vise dine forældre, nogle af de beskeder I har skrevet. På den måde kan dine forældre få et indblik i, hvad man skriver om på nettet, når man er venner. De kan også få en ídé om, hvem din nye bedste veninde er.
Måske kunne du foreslå dine forældre, at de kunne være med til at Facetime en dag. Jeg ved godt, at det kan virke lidt pinligt. Men hvis dine forældre lærte din bedste veninde lidt at kende, så kunne det være, at de synes det var i orden, at I har kontakt. Hvis det virker og dine forældre giver dig lov, så er det måske okay at have en pinlige forældre med på Facetime en gang i mellem. 

Du kan også foreslå dine forældre, at I sammen laver nogle "regler" for venskaber over nettet. I kan snakke om, hvad man kan snakke om og hvad der ikke er så godt at snakke om over nettet. I kan snakke om det er okay I deler billeder med hinanden osv.

Det kan være en rigtig god idé med nogle regler omkring venskaber på internettet. For selvom du føler, at du kender din bedste veninde rigtig godt, så kender man dem ikke lige så godt, som de venner man er sammen med fysisk. 

Hvis dig og dine forældre får lavet nogle regler og dine forældre får mulighed for at snakke med din veninde, så kan det være, at de bliver helt okay med at I er veninder. Jeg synes i hvert fald det er et forsøg værd. Rigtig meget held og lykke med det. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

sociale medier

Sociale medier fylder meget i vores hverdag. Det er her hvor vi chatter, ringer, sender billeder og liker hinandens ting.

Er der noget, der gør dig usikker eller bekymret? Går du meget op i likes? Eller er dine private billeder blevet delt?

Prøv guiden her på siden og få hjælp trin for trin. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, prøve afstemningen eller se film om billeddeling.

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat