Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Internet veninde

Hej bb

Jeg er en pige på 12, snart 13 år.

Jeg har ikke så mange venner i skolen, men jeg har fået en rigtig god veninde på Instagram.

Vi har skrevet, FaceTimeet og talt i telefon i snart et år, og vi vil virkelig gerne mødes, men mine forældre vil ikke have det.

De siger alt det der med at det kan være en fake profil ovs.

Men vi har jo talt sammen, og jeg så hende i en butik en dag, men jeg må stadig ikke.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det lyder som om, dine forældre gerne vil beskytte dig imod at få en dårlig oplevelse ved at mødes med en person, som måske snyder dig. Derfor tænker jeg, at de måske kan hjælpe dig med at mødes med pigen på en måde, som er i orden for dig og for dem. Selvom du er 12, næsten 13 år gammel, er der stadig grund til, at dine forældre passer på dig og sørger for, at du har det godt. Din nye venindes forældre har det måske på samme måde, at de gerne vil passe på deres barn. Måske siger de det samme til hende, som dine forældre siger til dig? Har I to piger mon talt om dette?

Hvis jeg skal give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre, kan du og din veninde måske aftale, at I hilser på hinandens forældre næste gang I Facetimer med hinanden? Og måske fortæller forældrene om, hvem I er, hver især og hvor I bor? Måske har jeres forældre brug for at tale med hinanden om, hvad de kan gøre for at støtte jeres venskab, hvis I er enige om, at I vil mødes med hinanden? Du fortæller, at du har set din veninde i en butik. Måske bor I slet ikke så langt fra hinanden? Det kan måske endda være, at jeres forældre véd, hvem hinanden er? Det kunne måske hjælpe jer?

Du kan overveje at vise dine forældre dit brev til os og mit svar tilbage til dig. Så kan I måske få en snak med hinanden ud fra det. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat