Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen ret, familie problemer og meget mere…

Hej,

Jeg er en pige på 17 med en anden etnisk baggrund. Min familie er meget gammeldags?

Jeg er en pige som aldrig har haft lov til at tag ud på egen hånd ikke engang med veninder eller til arrangementer, så som skoletur, skole fest eller bare en helt almindelig veninde tur i byen. Jeg har prøvet at tag kampen op og tale med dem men de bliver meget rasende og begynder at udtale mig som en “luder” fordi jeg gerne vil ud? Og det virkelig stor vrede grimme ord, og endda også fysisk had,

jeg er blevet slået en del i årene igennem. Ikke at det sker tit men det sket meget. Min storebror også han ar slået mig en del pga min mobil faktisk. Nu hvor jeg ikke har kontakt til omverdenen sidder jeg meget på mobil og sociale medier, og det har været en grund og stadig er en grund til det slår og sviner til.

De truer mig meget når jeg diskutere med dem. Jeg har mistet en del både venner, og nu også en meget betydningsfuld kæreste,
han er araber men også muslim som jeg, men min familie vil ikke accepter det da vi har en anden nationalitet. Vi har dated i 7 måneder men indså at de ikke går med vi ikke kan ses (jeg har blandt andet pjækket skole timer for at se ham) og vi blev så enige om at stoppe den, fordi han var bange for at min familie gjorde mig noget.

Jeg har også selvskadet mig for bare under 2 måneder siden pga press.

Min familie er meget fokuseret på ære og familiens billede. Og det er ved at være meget stort,

jeg græder flere gange dagligt også i gymnasie/skole tiden. Sover kun hvis jeg græder mig selv i søvne og jeg kan slet ikke koncentere mig på mit gymnasie.

Min far og storebror har ikke snakket med hinanden i næsten 6 år selvom de bor sammen, de har været oppe og skændes meget voldig, flere gange. Min mor er syg sådan på en mærkelig måde,
ligeså snart hun er trist eller lign. men hun er også en del streng og ligeså led og voldig. Jeg har dog 2 små søskende og det er en af grunde til jeg ikke tør gøre noget. Og bange for at det bliver værre hvis jeg siger det til nogen.

De udtaler mig meget meget grimt, virkelig respektløs bare ved de små ting, f.eks. hvis jeg kom for sent hjem for skole eller noget går de helt amok. Jeg har boet i landet hele mit liv og alligevel kender jeg ikke engang til de basic butikker eller steder fordi jeg aldrig har været ude. Og selvom jeg snart er 18 kan jeg på ingen måde flytte ud eller ændre min tilstand fordi ingen i vores familie eller “race” har gjort noget i den stil. De nægter og udelukker alt slags ideer, når jeg prøver at lave en aftale om hvordan det kan foregå men alt jeg får tilbage er som sagt, skældsord, vold eller “bliv gift og du kan gøre hvad du vil” og det bare ved at at ødelægge mit liv alt for meget.

Er træt af at leve sådan siden ja, så længe jeg kan huske. Hvad kan jeg gøre?

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære, kære pige på 17 år

Tak for dit meget rørende brev, hvor jeg tydeligt fornemmer, hvor svært det er for dig.

Det lyder til, at du har prøvet at tale med dine forældre så godt, som du overhovedet kunne. Men stadig virker de helt fastlåste i æresbegreber og traditioner.

I Danmark er det ulovligt at slå sine børn, og bl.a. derfor bliver jeg bekymret for de ting du fortæller. Jeg fornemmer din frygt og utryghed.
Alle børn og unge har nogle rettigheder, som skal sikre at man kan vokse op i et trygt miljø uden psykisk og fysisk vold. Sådan er reglerne i et demokratisk og frit samfund. Og når du fylder 18 år, så har du ret til at råde 100 % over dit eget liv, og der er hjælp at få. Det, der foregår i din familie, er ikke i orden!
De vilkår, som du og dine søskende vokser op under, er uacceptable i forhold til jeres trivsel og udvikling.

Jeg så gerne, at du kontaktede vores bisidderordning for at få konkret hjælp af kommunen. 
Kort fortalt er en bisidder en voksen fagperson, som er godt inde i lovgivningen og i børn og unges rettigheder.
Vedkommende kan mødes med dig, tale med dig, tage med dig til møder på socialforvaltningen, mv. Som du skriver, har du også to mindre søskende, som du prøver at skærme. Tænker de netop også har brug for, du rækker ud efter hjælp, så du derved også kan hjælpe dem til en opvækst med mere trygge rammer?

Der er også en anden mulighed for at få hjælp og rådgivning. Og det er gennem en organisation, der hedder Etnisk Ung. Du kan både ringe og skrive til dem. Begge dele er anonymt.

Har du mon talt med din bror om tingene? I kunne måske stå sammen om at sige fra og få hjælp. Er det en mulighed?

Det lyder som om, at hele familien har brug for hjælp. Og det kan I godt få.

De allerbedste håb og tanker fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat