Kære pige på 16 år. Tak for dit brev. Jeg kan godt se, at du står i et svært dilemma - hvor du på den ene side savner din far og tænker meget på ham. Det lyder også som, du er bekymret for ham. Og på den anden side, så har der måske i sin tid været en grund til, at kontakten mellem jer endte med blive brudt..?
Du skriver blandt andet, at din mor fortæller, din far på et tidspunkt forsøgte at slå hende ihjel, og at han er blevet stemplet som psykopat af en skolepsykolog. Det er jo nogle ret bekymrende oplysninger, som du har fået af din mor. Jeg kunne forestille mig, at det også kan være med til at gøre dig meget forvirret omkring, om du skal se din far. Da jeg ikke kender jeres familiehistorie og fortid, er det svært for mig at sige til dig, om du enten skal tage kontakt til din far eller om du skal glemme ham. Men jeg vil selvfølgelig gerne give dig lidt ideer til, hvad du kunne gøre. Dog er det vigtigt, at du mærker godt efter selv, hvad du føler mest for. Måske skal du også tale med nogen om det, som kender din families situation. Det kunne muligvis være én, som også kender din far, som både kunne fortælle dig lidt om ham, og som sammen med dig også kunne overveje, om det ville være en god ide at tage kontakt til ham igen. Jeg tror dog ikke, at du bare sådan kan glemme din far. Du skriver, at det er dit store ønske at se ham igen, og du kører også forbi hans lejlighed hver dag. En ide kunne være, at du til at starte med ikke mødtes med ham, men måske skrev sammen med ham i stedet (sms, breve, e-mail, over Facebook eller andet). Det kunne være en spæd start i forhold til at gøre dig klogere på, om I skal se hinanden - og så er det en mere uforpligtende måde at begynde at lære hinanden at kende på igen. En af de ting, som jeg kan læse, gør dig i tvivl er, at du er bange for at blive "fanget" i at skulle se ham regelmæssigt. Det kunne være, at når du har lært ham lidt bedre at kende ved at skrive sammen med ham, at du kan fortælle ham, hvordan du godt kunne tænke dig, jeres kontakt kunne være fremover. At du måske endda stiller det som en betingelse for, at du ønsker at se ham igen, at I kan aftale det på en måde, som er bedst for dig. Det er sådan, at din mor og far i princippet selv kan aftale, hvordan samværet mellem din far og dig skal være. Så hvis de kan blive enige, så kan I lave de aftaler, I vil. Det betyder, at hvis nu din far går med til at se dig på den måde, som du ønsker, så kan I selv lave den aftale med ham. Skulle det nu udvikle sig sådan, som du kunne frygter - at din far søger statsforvaltningen om at få fast samvær med dig, så har du nu en alder, hvor statsforvaltningen både vil tale med dig, og hvor dine ord også vejer ret tungt. Det vil sige, at normalt vil statsforvaltningen ikke træffe en beslutning om, at der skal være samvær for en 16 årig, som ikke ønsker samværet. Hvordan tror du, din mor vil reagere, hvis du genoptager kontakten med din far? Du skriver, at du kan bede hende om at undersøge, om det er muligt. På den måde får jeg fornemmelsen af, at hun vil gøre det for dig, hvis du ønskede det. Vil du kunne tale med din mor om det, og tænker du, at det ville kunne hjælpe dig med at blive mere afklaret?Jeg tænker, at der er nogle muligheder, som du kan tænke lidt over i forhold til din far. Du kan tale med nogen, som kender ham nu, du kan skrive et brev til ham, du kan måske tale med din mor om dit ønske. Der kunne også være flere muligheder. Du er meget velkommen til at chatte, ringe eller sms´e til BørneTelefonen (tlf 116 111) og tale med en rådgiver, som sammen med dig sikkert også ville kunne finde på andre ting, som du kunne gøre.Du nævner i dit brev også din farmor, som har skrevet til din mor, at hun ikke gider at se jer, før I selv melder jer på banen, fordi I har aflyst en aftale. Selvom du måske umiddelbart både kan blive ked af det og skuffet over, at hun ikke kæmper mere for jer, så tænker jeg, om det ville kunne hjælpe dig at finde din nysgerrighed frem her? Hvordan kan det mon være, at din farmor føler, at hun skal sige sådan? Kan der være noget, som kan være gået forud for det? Er det kun pga. den ene gang, I meldte fra, eller er der måske noget andet, som har trykket hende? Hvad er der mon sket?Nu gætter jeg jo bare, men det kunne være, hvis du gerne vil have kontakt med din farmor igen, at du kunne stille hende nogle spørgsmål, hvor du undersøger, hvad der er sket. Spørgsmål, som du måske selv kunne have. Det kan være bedre end at blive sur eller skuffet over hendes udmelding. Det kan så godt være, at du bagefter bliver ked af det, sur eller skuffet, når du har hørt hendes historie, men muligheden er der også for, at du bedre kan forstå, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. Måske kan du så fortælle hende, hvad det gjorde ved dig - og måske kan luften blive renset imellem jer? Hvis du altså har lyst til det. For jeg kan godt se, at dette kan føles som om, det er dig, skal være den voksne her. Igen må du mærke efter, om det er en rolle, som du ønsker at påtage dig, eller kunne du mon få hjælp til det fra en voksen? Ville din mor kunne forholde sig lidt nysgerrigt til, hvorfor din farmor reagerede sådan? Kunne der være en anden?Igen er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen få lidt flere bud på, hvad du kan gøre omkring situationen med din farmor.Held og lykke med både din far og din farmor. Jeg håber, at du finder ro og afklaring i forhold til begge 2.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
