Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Det er rigtigt godt, at du har revet tanken om at skære i dig selv væk. Jeg gætter på, at du fandt ud af, at det ikke hjælper på de ting, du kæmper med for tiden.
Når jeg læser dit brev, virker det til, at du lidt alene med mange af dine følelser og ikke helt ved, hvordan eller hvem, du kan dele dem med. Samtidig virker du også til at have en stor indsigt i, hvem du kan dele nogle ting og følelser med,og hvem du kan dele andre ting med. Det er rigtige gode evner at have, for det kan være en stor hjælp i livet, og være med til, at man ikke bliver så såret, når man ved, hvem man kan få støtte hos til de forskellige ting og følelser og hvor man skal passe på sig selv. Det er ret stærkt at kunne det.
Du har ikke skrevet et spørgsmål til mig, men jeg kan læse i dit brev, at der er flere i livet. Så jeg svarer på de ting, som du har nævnt i dit brev.
Når du skriver, at det har holdt dig vågen om nattem, at dine storesøstre har valgt ikke at komme hjem til jer, så fornemmer jeg, at du savner dem og stadig savner dem, selvom det er blevet bedre. Mon du har kontakt med dem eller ved de, at du går og savner dem? Det tyder jo på, at det er på grund af din mor, at de ikke kommer hos jer.... Mon det vil være en idé at skrive eller ringe til dem, eller en af dem? Måske vil det hjælpe dig, at du kan snakke med dem igen, selvom de ikke kommer hjem til jer? Tænker du, at det ville være godt for dig at få dem ind i dit liv igen på den måde...? Har du mod på at ringe eller skrive til dem - så vil det måske være første skridt til, at I kan passe på jeres søskende venskab.
Med din mor, lyder det til, at du ikke får den følelsemæsige omsorg, som du håber på - er det rigtigt forstået? Nogen gange skal man sige tingene flere gange og meget tydeligt, for at få ens forælder til at forstå, at man har brug for deres hjælp. Jeg ved ikke, om du har prøvet at sige til hende, at det gør så ondt eller at du har brug for, at hun lytter eller giver dig et kram, at hun er er nødt til at tage dig og det du siger alvorligt? Vil det være en idé at prøve at være mere tydelig og konkret, så hun ikke bør misforstår, hvad du har brug for fra hende? Måske er følelser ikke hendes stærke side eller også har hun måske svært ved at se, hvad der er vigtigt for dig?
Måske er det her, at din far eller papmor mere er dem, du kan komme til med følelser? Det virker til, at din far lytter og reagerer, når dur fortæller, at du har ondt. Mon, der er andre ting, der er nemmere at dele med din far, og måske din papmor - vil det være hos dem? Selvom din far arbejder meget, så er han jo også din far som skal have tid til dig...vil det være en mulighed at snakke mere med ham, om de ting du føler og synes er svære for tiden. Måske skal du være hos ham her i sommerferien, og får mulighed for at snakke med ham her? Selvom du ikke bor hos ham, så har du også mulighed for at ringe til ham og snakke med ham, hvis han bor langt væk? Ellers er det måske også ok, at du tager over på besøg hos ham, hvis der er muligt i hverdagen? Mon det vil være muligt, at du får snakket mere med din far, om de ting du har brug for at dele og blive lyttet til?
Du har jo også ret til at kontakte Statsforvaltningen, hvis du gerne vil have dine forældre til at tale sammen om dig, og hvor du helst vil bo eller andre ting, som har med skilsmissen at gøre. Den ret hedder initiativretten, og det betyder at du kan skrive eller ringe til Statsforvaltningen (der hvor aftaler om skilsmisser laves), og bede om et møde mellem dine forældre og en rådgiver fra Statsforvaltningen. Du kan læse mere om initiativretten her:
Måske er din far også den, der kan ringe og snakke eller skrive til din skolelærer om, hvordan du går og har det i skolen? Selvom, der er ferie nu, så er det muligt at skrive mails til lærerne på intra. Når de er tilbage efter ferien, så læser de mails igen, og så ved, at der er brug for, at I piger får snakket sammen, så jeres venskaber er rare for alle. Mon, det er noget en af dine skolelærere vil være gode til - det kan være jeres klasselærer eller den lærer, du synes er bedst til det? Når I er to piger, der føler det på samme måde, så kan I måske også hjælpe hinanden med at få læreren til at hjælpe jer i pigegruppen? Måske din venindes forældre, også vil kontakte klasserlæreren, så der kan blive gjort noget godt for jeres trivsel i klassen.
Nu har skrevet nogle af de tanker og muligheder, som jeg kom i tanker om, da jeg læste dit brev. Du har nævnt nogle mennesker i dit brev, men jeg tænker på, om du også har bedsteforældre eller andre i din familie eller veninders forældre, som kan være rare at snakke med. Nogle bedsteforældre har lidt mere tid til at lytte og snakke med, måske dine bedsteforældre også har mere tid og er rare at snakke med. Det kan jo både være i telefonen eller dig, der kommer på besøg hos dem? Mon det er en god idé, du kan bruge eller tænke lidt over?
Jeg håber du kan bruge mit svar til dig, og du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e på 116111 - du kan også logge på Chatten. Vi er klar til at lytte, og måske har du fået nogle spørgsmål, du også har brug for at stille.
Mange kram og knus til dig
BørneTelefonen
