Brev

Hvornår må man vælge familien fra?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 23, 

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af en pige, som gennem mange år, har forsøgt at være en god datter, som har håbet på, at din mor ville forandre sig en retning, du håbede på. Når man som barn og ung gang på gang oplever og bliver udsat for nedgørelse, og at ting blive brugt imod en, så mister man langsomt tillid og troen på, at det kan være på andre måder. Så dine følelser er ikke forkerte, men de er måske blevet gjort forkerte, så mange gange, at du kan have svært ved at tro på dem. Dine følelser er rigtige for dig!

Du har følt dit såret og savner, og måske håber du stadig på, at din mor en dag vil være den mor, som du håber hun kan blive. Det kan være, at det bliver bedre en dag eller med tiden, men jeg tror det kræver, at din mor vover at snakke med nogen professeionelle om dette - og det kan kræve mod, masser af mod og en psykolog, der ser hvor skrøbelig hun også er. Det er ikke for at vække din symparti for din mor, for det er meget tydeligt, at du har prøvet og givet, hvad du kunne og nu har du fundet din måde at passe på dig selv, som datter til din mor på afstand. Det tror jeg, er klogt og erfarent gjort af dig. Og det er nok bedst og klogest at fortsætte på den måde, indtil du føler at du kan 'bruge' din mor på en anden måde end det du har håbet på.  - Måske får du øje på en anden side i din mor, som hun er god til eller bedre til end det, du har oplevet ind til nu? Hvis du kan lægge håbet og ønsket om, at hun bliver en mor - den hjertevarme og empatiske mor, lidt til side og bruge hende til det, hun kan og formår at være god til, så vil det måske være mindre sårbart at være i selskab med hende? ... Det kan være samtaler om vind og vejr, ting og emner, hvor du på ingen måde sætter dig selv i spil - vil det være muligt eller er det afprøvet?

Hvis du mærker følelsen af, at det vil bedst for dig, at lukke ned for hende fx det næste halve år eller mere, så kan du jo mærke, hvordan du har det og de forskelle det kan gøre for dig? Hvis du vælger det, så kan det være en idé at bemærke forskelle - det der føles godt og mindre godt eller hvordan du bedst kan kategorisere de ting og føleser du mærker i den periode.

Måske er der andre i din familie eller vennekreds, du kan hente forståelse, empati og glæde hos - måske din far, bedsteforældre, veninder eller deres mødre. For det er ok at kigge efter andre mennesker, hvor du kan få de ting, du savner hos din mor - og det er også ok at sige det højt til de mennesker du har tillid til og føler omsorg for. Det kræve mod at sige det, men de fleste mennesker har forståelse for det - og det gætter jeg på, at du er rigtig dygtig og trænet i at mærke hos andre?!

Du skriver, at du ikke har råd til en psykolog - jeg tænker på, om du har talt med din læge, om det du har levet under hos din mor? Det kan være, at lægen så kan henvise dig til en psykolog? Vil det være en idé?

Hvis du er studerende, er der også mulighed for at bruge studenterrådgivningen (www.srg.dk) , her er der mulighed for at snakke om mange emner. Den ligger i alle større studiebyer, måske kender du til den? Ellers er der også www.headspace.dk (12-25 år), hvor du også har mulighed for at få rådgivning. Der er ingen ventetid, og man kan ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste headspace og få en samtale. Måske vil det være et sted at kigge nærmere på?  

 

Jeg håber, mit svar til dig har hjulpet dig til at blive mere afklaret om, at dine følelser er rigtige og du har gjort mange ting for at gøre dit til, at det skal lykkes - men nu er det tid til at passe på sig selv og tage sig godt af dig. 

Mange tanker og kram fra 

BørneTelefonen

 

 

  

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat