Kære dreng på 16 år
Hvor er det godt, at du kontakter os, når du har det, som du beskriver i dit brev. Det lyder bestemt ikke som en rar situation at være i, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du skriver, at du ikke kan holde dine forældre eller dine to brødre ud mere. Du beskriver også, at de gør grin med dig og bliver sure på dig, og at de altid er imod dig. Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have ændret på det, for sådan skal det ikke være.
Jeg kan også læse mig frem til, at du undrer dig over, hvorfor det virker, som om de hader dig. Jeg kunne dog ikke forestille mig, at dine forældre og brødre hader dig, men derfor kan det sagtens føles sådan. Hvis folk virker meget irriterede og sure på en, er det meget almindeligt at komme til at føle, at de nærmest hader en. Men ofte er der heldigvis andre grunde til, at folk ikke behandler andre så godt, som de burde.
Der kan være mange grunde til, at dine forældre og brødre virker sure på dig. De kan måske have nogle problemer og lade det gå ud over dig, selvom det slet ikke er retfærdigt. Eller der kan være andre grunde, som slet ikke har noget med dig at gøre. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er ubehageligt, at de virker sure på dig. Derfor skal der også gøres noget for at ændre det. For du har ret til at være tryg og trives derhjemme, og det er dine forældres ansvar at det sker.
Jeg tænker på, om du mon har mod på at nævne det for dine forældre igen? Der er mange måder at sige sådan noget på, og jeg ved, at det svært, især hvis de tidligere bare er blevet mere sure. Men du kunne for eksempel vise dem dit brev til os og mit svar til dig. Det kan nogle gange gøre det lettere, at man ikke skal starte ud med at sige en masse. Du kunne også sende dem en besked og skrive, at du har brug for at tale med dem om, hvordan du har det derhjemme. På den måde ville de vide, at det var noget lidt mere alvorligt, I skulle snakke om.
Kunne der måske også være en lærer eller en anden voksen, du også vil kunne fortælle det til? Det kunne måske være en, der kunne hjælpe dig med, hvordan du skulle få dine forældre til at forstå, hvordan du har det. Så kunne I tale om, hvad der skulle siges til dine forældre. Mange unge på din alder har fået meget ud af at få hjælp af en voksen til netop at forberede en lidt sværere samtale med forældre.
Jeg lægger også mærke til, at du har prøvet at snakke med dine venner om det. Det er virkelig godt, at du har fortalt det til nogle venner, så du ikke skal gå med det alene. Og det viser mig at du har en styrke og en vilje til at handle for at opnå forandring. Selvom dine venner måske ikke direkte kan ændre på situationen hjemme hos dig, kan de hjælpe ved at lytte til, hvordan du har det. Det kan nogle gange gøre det lidt lettere at overskue det hele. Så jeg vil opfordre dig til at blive ved med at dele dine tanker med dine venner. En anden gang er rollerne så nok byttet om, så det er dig, der kommer til at lytte til deres problemer.
Du fortæller ikke så meget om, hvad de helt præcist siger til dig eller om jeres skænderier tit handler om noget bestemt. Men det er også sådan, at alle kommuner tilbyder åben anonym rådgivning, hvor du – ligesom her – kan fortælle, hvordan det er at bo hjemme hos dig i øjeblikket. Det kan være en god ide, fordi kommuner også har pligt til at hjælpe familier med at trives. Kommunerne har forskellige tilbud til familier, og derfor kan det være en god ide at høre dem, hvad de kan byde ind med. Og husk – det er anonymt og du kan godt bare ringe og høre, hvad de siger, uden at beslutte at gøre noget bagefter. Du kan læse mere her.
Jeg håber meget, at du vil fortælle om det til en lærer eller en anden voksen, så I sammen kan finde ud af, hvad der skal gøres. Hvis du har brug for at tale med nogen om det, er du også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf.: 116 111. Du er allerede godt på vej til at få hjælp ved at have skrevet til os, og det er super godt gået!
Kærlig hilsen BørneTelefonen
