Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan skal jeg lige håndtere det her?

Hey bb.

Jeg er biseksuel, og der er ingen fra min familie som ved det, endnu!

Jeg vil gerne fortælle det til min mor, men hver gang jeg har prøvet at snakke med hende om seksualiteter, så siger hun at det ikke er noget for mig. Altså hun hentyder til at hun ikke kan acceptere hvis jeg er homoseksuel eller sådan noget.

Jeg har fortalt hende én gang at jeg engang har været forelsket i en pige, og så sagde hun at det ikke er noget for mig..

Altså undskyld mig, men hvordan faen kan hun vide det??!

Nå, det jeg egentlig mente med det her opslag var, at spørge jer som er sprunget ud af skabet, om hvordan i fortalte det til jeres familie?

Jeg føler mig allerede uønsket fordi jeg er anderledes og 99% mig selv. Min far kan ikke lide den person jeg er (emo), og derfor giver han lettere mig skylden eller bliver lettere sur på mig end på mine andre søskende.

Alt det her forvirre mig bare helt sindsygt, og jeg har altså brug for jeres hjælp tl hvordan jeg lige skal håndtere det her.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du stiller skarpt på spørgsmål, som, jeg tænker, mange andre unge på din alder også har! Seksualitet og identitet er to vigtige temaer for os alle - men især er det vigtige temaer i puberteten, hvor vi bruger enormt meget energi på at finde ud af os selv og finde ud af os selv i forhold til andre.

Det kan godt føles svært for forældre at tale om seksualitet og identitet med deres børn. Det kan skyldes flere ting, som ikke har noget med dig at gøre. Den ene ting kan være, at seksualitet kan opfattes som en privat ting for mange. Måske er dine forældre vokset op med, at seksualitet er noget, man ikke taler om.  Den anden ting kan måske være, at dine forældre skal vænne sig til, at du igennem din pubertet udvikler dig til en ung og voksen kvinde, som på nogle punkter er forskellig fra dem. Dermed skal de tage afsked med barnet i dig, som de måske føler et ansvar for og som de identificerer sig med. Det kan være en rigtig svær proces for nogle forældre. Børns pubertet kan også være svær for forældre - man kan ikke følge med og forstå, alt det der sker - og det går lynhurtigt med udviklingen.

Ligesom det kan være svært for børn, når forældre vil tale om sex, prævention og kærester, så har nogen forældre det på samme måde. Som ung kan man godt tillade sig at få den snak med sine forældre, også selvom din mor siger, det ikke er noget for dig. Du kan sige, at du har brug for at fortælle det du har på hjerte - at hun skal lytte uden at afbryde, at hun er din mor og du har brug at hun lytter og respektere det, som du har brug for at sige. Vil det være ok for dig?

Måske kan du bruge dén vinkel på dine forældre til noget. 

Med hensyn til din seksualitet og dit ønske om at tale med nogen om, hvordan du oplever din seksualitet så kan du også overveje at tale med en anden voksen. Du kan også overveje sundhedsplejersken på din skole. Hun kan måske også støtte dig i at starte en snak med dine forældre, hvis du ønsker det.

Du kan også overveje http://lgbtungdom.dk/ ? Her er der rådgivning, arrangementer og meget at læse på hjemmesiden.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat