Brev

Hvordan skal jeg fortælle til min mor om alt det der sker.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Tak for dit brev – som på ingen måde er for langt

Du er nemlig rigtig god til at få skrevet hvordan du har det og det er med til, at jeg lettere kan forsøge at hjælpe dig.

Det er dejligt for dig, at du har en rigtig god familie, og at du også kan dele dine tanker og følelser med din mor. Jeg er med på, at du så kan få tanker om at det er pinligt, fordi du også har en masse godt i livet.

Men uanset hvilken sød familie man har, og hvor man bor, så er det helt normalt at have problemer alligevel.  Selvom andre måske har større problemer end dig, så er dine følelser og tanker ligeså vigtige og værdifulde i forhold at få hjælp.  Du har ret til at være glad og have det godt, fordi du er dig.

Men jeg forstår også godt, at det kan være svært, selvom du allerede får hjælp. Jeg hører fra andre børn og unge som kæmper med angst, at det ikke er noget som sådan lige forsvinder, selvom ens lærere ved det og man taler med psykolog. Så det er helt er normalt at det tager tid, førend det føles som om det hjælper.  Men jeg tænker at det er RIGTIG godt at du har turde være ærlig og gerne vil tage imod hjælpen. Jeg tror derfor på at det nok skal blive bedre.

Jeg synes det lyder som om, at der er mange forventninger til dig? Både i skolen og i din fritid skal du præstere, vise at du er god til det du gør? Jeg hører fra mange børn og unge at det kan være hårdt at det er sådan, at skulle leve op til alle de forventninger.

For nogle kan det føles lidt som at balancere på en line højt oppe i luften, hvor man er bange for at falde ned. Man er nødt til at koncentrere sig hele tiden, for at holde balancen, og det kan være rigtig hårdt! Så derfor kan det være rigtig svært at slappe af, når man så har fri. Og så er det let at blive ked af det og få en masse tanker og det kan blandt andet være svært at sove. Mon det er følelser du kan genkende?

Der er flere børn og unge, der har det på den måde, som også er bange for at skuffe de mennesker der er omkring dem. Både lærere og forældre,  som jo bare ønsker at man har det godt og klarer sig godt. Jeg tænker på om det også er noget du kan føle?

Måske er det med til at det kan være svært at skulle fortælle din mor, det med din manglende lyst til at gå til dans? Hvis det er sådan det er for dig, så forstår jeg det godt.  Men jeg tænker at din forældre virkelig ønsker, at du skal have det godt, så du igen kan få overskud og mod til at gå i skole igen.

Måske drejer det sig om at du har brug for en pause fra dans? Jeg synes faktisk at 6 år med samme sport er rigtig lang tid, og naturligt hvis man har brug for at en pause.

Jeg synes at du skal vise dine forældre brevet her . Eller måske skrive et brev direkte til dem. I et brev har man nemlig mulighed for, at finde ud af præcis, hvad man har brug for at få fortalt. Samtidig kan et brev nogle gange hjælpe læseren til at forstå alvoren. Mon det lyder som en idé?

Måske kan det være med til at I får snakket mere om det, og på en anden måde, så de forstår endnu mere at det som går igennem dit hoved?

Jeg håber at mit svar kan være med til, at du finder modet til at få sagt endnu mere om hvordan du går rundt og har det!

Men du er også meget velkommen til at skrive/ringe på 116111, hvis du har brug for andre eller flere råd.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat