Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan kan jeg hjælpe min lillesøster?

Hvordan kan jeg hjælpe min søster

Hej børnebrevkasse. Jeg er en 16-årig pige.

For nogle uger siden var min lillesøster på 14 rimelig meget nede.
Jeg har spurgt hende mange gange hvad der er galt og på en måde presset hende lidt til at fortælle det, for jeg synes det var en smule alvorligt, hun gad jo ingenting!

Hun har så været rigtig god til at fortælle mig med detaljer osv at hun er blevet voldtaget af min onkel.

Jeg er meget stolt af at hun har fortalt det til mig.

Jeg har prøvet at gøre hende glad på alle mulige måder, og jeg har spurgt hvad der ville gøre hende glad men hun vil bare væk fra alt.

Jeg kan bare mærke på hende at meget af hendes selvtillid er væk..

Jeg har virkelig brug for hjælp til at hjælpe hende, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.

Kærlig hilsen mig.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev.
Sikke en svær oplevelse din søster har været udsat for, og jeg tænker, at det også har været en hård oplevelse for dig at høre om det?

Jeg håber, mit svar giver dig den hjælp, du har brug for.

Jeg kan godt forstå, at du er stolt over, at din lillesøster har betroet sig til dig. Det viser, at hun tror på, at du kan hjælpe hende, og at hun ser dig som en stærk person. Det er et stort kompliment, og du lyder som en rigtig god storesøster!

Jeg spekulerer på, om ikke du ville kunne hjælpe din søster med at tale med en eller begge jeres forældre?

Det kan være, at din lillesøster har mod på, at du fortæller jeres forældre hele historien for hende? Det kan også være, at du kan hjælpe hende med at skrive et brev til dine forældre, hvori hun fortæller dem det hele? Sommetider er det lidt lettere, at få noget “sagt” ved at skrive det ned. Jeg tænker, at når både du og din søster vælger at skrive ind til os, så er det måske den måde, som er bedst for jer?! Det kan også være, at I har mod på at vise jeres forældre dit brev til mig, måske sammen med mit svar?

Jeg kan godt forstå, hvis det føles som en svær samtale at skulle tage, men det er vigtigt, at I får snakket med en voksen, som kan hjælpe jer med at stoppe jeres onkel, og som kan hjælpe din lillesøster med at bearbejde de følelser, hun har i forhold til det, der er sket.

Jeg tænker også på, at du måske har brug for en at snakke med? Det kan nemlig være rigtig hårdt at høre og vide, at en af dem, man elsker, har det svært.

Hvis du ikke synes, at I kan tale med jeres forældre, kan du så komme i tanke om en anden voksen, du har det godt med? Det kan f.eks. være en lærer, en venindes mor, en moster eller en bedstemor. Det er jo også den mulighed at anmelde det til Politiet, for det din søster har været udsat for er ulovligt og strafbart – mon I har overvejet det eller kan snakke om det?

Du er også meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen 116111, så kan vi snakke om, hvem du og din søster vil kunne tale med eller om, hvordan vi kan hjælpe jer. Man er anonym, når man ringer herind, og det er gratis. Måske har I mod på at snakke med os sammen?

Du og din lillesøster har allerede været meget stærke i de ting  I allerede gør, derfor håber jeg, at I kan finde lidt mere af det mod og tale med en voksen, som kan hjælpe jer med at stoppe jeres onkel – og som kan hjælpe din lillesøster med at finde den hjælp, der passer til hende efter det, hun har oplevet.

Mange kærlige hilsner og tanker

BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat