Hej 14 årig pige
Jeg kan da sagtens forstå, hvis du kan føle dig udenfor derhjemme - 4 mindre søskende fylder sikkert meget, og der skal tages mange hensyn. Måske er der ikke så meget tid til dig? Og det savner du nok.
Det er meget betænksomt af dig, at tænke på hvad din mor og papfar vil sige, og hvordan de vil have det. Dog skal du tage dine fornemmelser og tanker alvorligt. Når du ligefrem tænker på ikke at bo hjemme mere, så er det fordi, der er noget, der skal laves om i familien. Du skriver, at din papfar måske kan finde på at give dig stuearrest, hvis du fortæller, at du gerne vil hjemmefra. Det lyder som om, han ikke er så god til at lytte til, hvordan du har det. Og måske er det det, der går dig på? At de voksne i familien ikke rigtig viser, at det er vigtigt for dem at vide, hvordan du har det?
Måske kunne du starte med, at skrive en liste over de ting som går dig på, eller som du ikke har det godt med. Når listen er færdig, og du kigger den igennem, får du sikkert en fornemmelse for, hvad der fylder mest.Og hvad det præcist er, der gør, at du ikke rigtig trives hjemme.
Fortæl din mor og din papfar, at du gerne vil tale med dem om noget vigtigt. Fortæl dem, at du er glad for dem og dine søskende, men at du har brug for at komme lidt væk. Da du ikke skriver noget om din biologiske far, går jeg ud fra, at det ikke er en mulighed for dig at flytte hjem til ham? Du kan evt vise dem listen, og I kan tale ud fra den. Men et ophold på en efterskole kunne måske være et alternativ til et bosted? Så vil du stadig komme hjem i weekenderne.
Det kan også være, at du gerne vil have lidt alenetid med din mor, hvor I kan tale om dig, skolen, dine interesser eller gå en tur eller på cafe. Måske ved din mor slet ikke, at du har det behov? Og har derfor brug for, at du siger det til hende. Og måske har du heller ikke selv tænkt over før nu, at du savner hende?
Du har i dit brev beskrevet rigtig fint, hvordan du har det. Overvej at vise brevet og mit svar til din mor. Så tror jeg nemt, hun vil kunne sætte sig ind i, at det ikke er nogen nem ting for dig at foreslå. Vis hende også gerne mit svar. Hun er også velkommen til at ringe til os på ForældreTelefonen 35555557, så kan hun tale med en rådgiver om, hvordan hun bedste hjælper dig, så du kommer til at trives derhjemme.
Du kan også vælge, at tale med din klasselærer eller en fra AKT på skolen. De har helt sikkert talt med andre unge i din situation og kan derfor hjælpe dig med at tage snakken med din mor og papfar. Får du hjælp til snakken fra en anden voksen, så reagerer din mor og papfar måske heller ikke så voldsomt - men lytter mere til dig.
I alle kommuner findes der en annonym rådgivning for børn og unge. Her kan man ringe eller møde op og tale om sin situation og sine muligheder. Du kan finde deres telefonnummer og adresse på kommunens hjemmeside.
Hvis du slet ikke ved, hvordan du skal få taget hul på snakken med din mor og papfar, kan du ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Vi vil meget gerne tale mere med dig om, hvordan du kan få hjælp. Du kan også få en bisidder fra os, som kan gå med dig, hvis du vælger, at gå til kommunen. Læs mere her: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen
Jeg vil ønske dig nogle gode snakke. Jeg håber, du og din familie finder en måde at være sammen på, sådan at du kommer til at følge dig hjemme derhjemme.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
