Hvordan fortæller jeg dem det?
Kære BB
Jeg er meget glad for at i har denne brevkasse, og at vide der er folk der gerne vil hjælpe.
Jeg har over en længere periode, kan ikke huske præcis hvor lang tid, måske et år eller sådan noget, haft det meget svært.
Den tid er næsten overstået, men har været så dum at cutte.
Jeg cuttede kun i to dage, fordi jeg indså min fejl, men derfor fjerner arrene sig ikke.
Det hele startede da jeg, dumt nok, troede jeg havde depression pga humør svingninger. I ved det er en del af at blive teenager/komme i puberteten, men det tænkte jeg jo ikke over. Jeg blev ved med at holde fast i det dårlige humør så det blev en dårlig vane. Jeg kæmpede mig dog ud af det igen, på trods af de to dage hvor jeg cuttede.
Det er ved at være et år siden nu, altså det der cutter noget.
Siden hen har jeg dog kæmpet med dårlig selvtillid og forældrer der ikke har anet hvad der var med mig og troet jeg bare var doven.
De kender selvfølgelig ikke den kamp jeg kæmpede og stadigvæk har det svært med.
Jeg har nu nået til det punkt, at jeg vil fortælle den virkelige grund til at jeg har opført mig så ‘mærkeligt’, så de måske kan støtte mig, før jeg måske falder tilbage i det, da teengage årene er lange endu, og at humørsvingninger måske er noget jeg skal leve med indtil da.
Hvordan skal jeg bringe emnet hen på det, og hvordan skal jeg forklare det uden at de flipper ud over hvorfor jeg ikke har sagt noget før nu?
Håbet virkelig at i kan hjælpe mig.
Hilsen Den Forvirrede.
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
