Hvordan får jeg det bedre
Min mor og far er skilt og min mor og far kan ikke enes.
Det er altid mig der står mellem det, sig til far dit og dat, giv det her videre osv.
og det er ikke bare små ting men voksne ting som børnepenge, indkomst.
Min mor og far har begge fundet andre kærester, men jeg kan ikke lide dem.
Min mors kæreste snakker kun ned til, råber og skriger af mig. Jeg bliver tit ked af det, og får det dårligt,
I skolen er jeg ikke mig selv, tror jeg ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg er mig selv længere, jeg er flere forskellige personer, den derhjemme, den i skolen, og den ingen rigtig kender.
Jeg er begyndt at være lidt træls overfor folk nogen gange men jeg ved hvorfor. Jeg tænker ikke over det. Jeg vil gerne ændre mig, men det er svært.
Derhjemme er jeg nød til at have en facade, da alt er ordre og diskussioner.
Min stedfar laver ikke andet end at snakke ned til mig, og det gør mere ondt end han tror.
Jeg begynder tit at græde, når jeg er alene. Jeg hader ham virkelig, og ikke kun mig, da min venindes mor først mødte ham troede hun han fejlede noget fordi han var sådan.
Han hader mig, han behandler mig som en på 21 år, men han glemmer jeg er 13 og mennesker laver fejl.
Når jeg mener fejl snakker vi om at huske at tørre bordet af, støvsuge og lign.
Jeg har nogle problemer, jeg tror jeg har stress og angst eller jeg er ihvertfald meget paronoid, men jeg bider smerte i mig.
Jeg kan ikke vise andre jeg er svag, jeg kan klare meget selv uden andre, men jeg kan og vil ikke mere. Hjælp!
I min familie snakker man ikke meget sammen, der er kun ordre.
Jeg var igennem meget da min mor og far blev skilt. I dag bor jeg hos mor efter lange episoeder hos far. Vi skændtes, råber og kan ikke snakke sammen.
Jeg føler aldrig jeg kan slappe af hjemme, jeg bliver sat til alt tømme opvaskemaskine m.m., mere end normale børn på min alder.
Jeg gør alt forkert, jeg glæder mig til at jeg bliver stor, bor alene og bestemmer selv.
En dag jeg kan vise jeg blev til noget, så der faktisk er noget at være stolt af.
Jeg husker ikke sidste gang jeg har fået noget positivt af vide af min stedfar, det for mig til at føle ligegyldig.
Jeg ved min mor og far elsker mig, min mine stedforældre står i vejen for alt. Jeg er rent faktisk bange for min stedfar. han er begyndt til skydning, og jeg tror nogen gange han er en af de forældre der dræber deres familie.
Jeg elsker min mor, men jeg vil ikke være der på grund af min stedfar.
Jeg bliver utryg også bliver en anden. jeg handler anderledes, tænker meget over små ting.
Mine forældre tjener ikke så meget, så det er svært for mig at komme på efterskole. Hvis, kommer jeg afsted i et år, jeg har virkelig brug for at komme væk nu, jeg vil hverken være hos mor eller far.
Jeg kan snart ikke klare mere, i dag blev jeg smidt ud af klassen fordi jeg ikke hørte efter og gjorde som der blev sagt. Det var forståeligt nok, men jeg kunne ikke kontrollere det, og havde haft en stresset morgen og det påvirkede mig.
Min lærer tog kontakt til mig og spurgt til hvordan jeg trives. Jeg havde lyst til at fortælle alt, men kunne ikke. Hun skulle ikke se mig sådan hun har altid set mig som en glad og altid snakkende pige. Men ingen kender mig!. Jeg er blevet en facade!
Et eller andet strider imod, jeg ved ikke hvordan jeg fik skrevet det her, men nu gjorde jeg det håber virkelig i vil hjælpe mig.
Hvordan får jeg det bedre?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.