Brev

Hvor skal jeg bo?

Kære Brevkasse

Jeg er en pige på 15 år, jeg går i 9. klasse, hvilket kan være lidt af en udfordring, når man ikke har det godt derhjemme, og ikke tør have venner med hjem. Heldigvis har jeg verdens bedste klassekammerater og veninder, som elsker mig uanset hvad.

Mine forældre blev skilt, da jeg var to år gammel, så jeg husker ikke engang tiden, hvor de boede sammen. Jeg har to brødre, som begge flyttede med min mor efter skilsmissen, og jeg flyttede derimod med min far.

Mine forældre har altid kommunikeret på en fornuftig måde, og er blevet enige om tingene, så det er ikke der skoen trykker. Mit PROBLEM er, at da jeg var 6 år gammel, fandt min far en kæreste, som boede i en by, der ligger 15 km fra min hjemby.

I starten var jeg glad på min fars vejene, for han havde været single, siden ham og min mor blev skilt. Tingene ændrede sig hurtigt, for fars nye kæreste hadede os virkelig, hun behandlede os i hvertfald rigtig dårligt (jeg kunne give uendelige eksempler).

Min far har altid været konfliktsky, så selvom han elskede mine brødre og jeg, forsvarede han os aldrig, han fandt sig i alt. Efter noget tid, kom mine brødre ikke længere hos min far hver anden weekend som aftalt.

På trods af al smerten, blev jeg hos min far til jeg blev 13 år gammel, hvor jeg i samarbejde med en psykolog, konfronterede min far med, at jeg ville være mere hos min mor. Vi lavede sammen en 7-7 ordning, egentlig ville jeg helst bare bo hos min mor, men jeg vidste samtidig, at så ville min far være blevet endnu mere knust. Vi forsøgte med 7-7 ordningen i cirka et år, men jeg blev simpelthen for stresset af, ikke at have en fast base.

Jeg konfronterede min far igen, da jeg var omkring 14 år, med at jeg kun ville se ham hver anden weekend, på grund af miljøet hos ham. Min far kæmpede ikke engang, for at se sine børn, han lod det bare ske.

Det var dejligt at komme væk fra min far, selvom jeg savnede ham, og sommetider havde ondt af ham. Jeg var dog stadig ikke tilfreds, for hos min mor lignede det rent ud sagt lort, der var rodet, beskidt, slidt og der var måske endda sundhedsskadeligt.

Min mor elsker mig rigtig højt, og jeg har prøvet op til flere gange, at tale med hende, men hver gang jeg nævner, at jeg er utilfreds med hjemmet, bliver hun fornærmet.

Hun er endda gået så langt som at sige, at jeg er da velkommen til, at flytte tilbage tilbage til min far, og at hun gerne ville gøre rent, men før hendes kæreste har ryddet op, så gider hun i hvertfald ikke. Hun bruger også den undskyldning, at det ville koste penge, at sætte huset i bedre stand, og de penge har hende og kæresten altså ikke.

Alt i alt synes jeg, hverken at min mor eller far opfører sig som voksne, og slet ikke som forældre. Hvis jeg kunne flytte hjemmefra som 15 årig, ville jeg helt sikkert gøre det, for selvom jeg ved, at det hårdt at stå på egen fod, så er jeg sikker, på at jeg ville klare mig bedre selv.

Jeg synes ikke jeg fortjener, at have det så svært hjemme, jeg er mønsterelev i skolen, hjælper så meget som muligt, og ønsker alle det bedste.

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig! jeg har så meget respekt for folk som dig, der bruger så megen tid, på at hjælpe andre.

Venligste hilsner -mig <3

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

 

Mange tak for din tillid til os og de smukke ord. Det er rigtig godt at høre, at du har gode venner, som elsker dig uanset hvad. Den støtte er guld værd, når man har udfordinger på andre områder i livet. 

Du skriver om dine to hjem, at det ikke er rart hjemme hos din far, fordi din stedmor hader dig. Din mor elsker dig rigtig højt, dog er der meget rodet og sundhedsskadeligt hjemme hos hende.

Min tanke, når jeg læser din beskrivelse fra din fars og mors hjem, er, at du nok har det bedst hos din mor, da det er her, du mærker masser af kærlighed. Desværre er hun åbenbart et rodehoved og ikke god til rengøring, og det kan være ret slemt at leve i, hvis man selv har lyst til at bo rent og rydeligt.

Du har prøvet at snakke med din mor om rodet, og hver gang bliver hun fornærmet, skriver du. De fleste mennesker kan godt lide at der er rent og pænt, så kunne det tænkes at hun bliver flov over sit hjem og derfor reagerer som hun gør? Eller kunne det tænkes, at hun vægter kærlighed og samvær i familien højere end rengøring, og derfor ikke helt forstår, hvorfor du synes, der skal gøres rent?

Måske vil det være en ide at tænke over, hvorfor det er så vigtigt for dig med orden. Kunne det have noget at gøre med struktur/orden og overblik? Mange har det sådan, at uorden i hjemmet, også skaber uorden i tankerne, kan du genkende det? Eller måske er grunden en anden, i så fald, kan du måske sætte ord på?

Jeg tænker, at du og din mor vil have godt af at tage en snak om hvordan I begge har det. Måske er det en ide at starte en samtale med din mor, med at sige at du ikke er ude på at kritisere, men at du gerne vil dele med hende, hvorfor du  har det som du har, og hvad I måske i fællesskab kan gøre ved sagen, måske kan I sammen få hendes kæreste til at rydde op eller hjælpe med det, hvad tænker du om den ide?

Hvis du skal flytte hjemmefra inden du er 18 år, skal du snakke med en sagsbehandler på kommunen. Måske har du nogle bedsteforældre eller anden familie, som du kan bo hos ind i mellem, hvor der er rent og rart at være. Måske er det også muligt, at du bor der fast, hvis I kan blive enige om det eller snakke med sagsbehandleren om det.

Mon du har tænkt på at tale med en lærer eller en venindes mor om det derhjemmme hos din far og hos din mor. Så vil de skulle hjælpe dig med, at kommunen ved, hvordan du har det derhjemme -for det er ikke ok, at der er så snavset at det er sundhedsskadeligt derhjemme eller at din stedmoder er ond. Det kan også være, at skolelæreren kan snakke med din mor om det, så du får støtte af skolen til at få orden på hjemmet.

Her på BørneTelefonen kan vi også hjælpe dig med, at en bisidder og dig, taler med en sagsbehandler på kommunen om at flytte hjemmefra eller at få styr på hjemmet. Du kan læse om vores bisiddere, og ringe ind til os på 116111, hvis det er en bisidder du har brug for eller hvis du har brug for at tale mere med os. 

De bedste ønsker til dig

BørneTelefonen 

 

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat