Hvor skal jeg bo?

Kære Brevkasse

Jeg er en pige på 15 år, jeg går i 9. klasse, hvilket kan være lidt af en udfordring, når man ikke har det godt derhjemme, og ikke tør have venner med hjem. Heldigvis har jeg verdens bedste klassekammerater og veninder, som elsker mig uanset hvad.

Mine forældre blev skilt, da jeg var to år gammel, så jeg husker ikke engang tiden, hvor de boede sammen. Jeg har to brødre, som begge flyttede med min mor efter skilsmissen, og jeg flyttede derimod med min far.

Mine forældre har altid kommunikeret på en fornuftig måde, og er blevet enige om tingene, så det er ikke der skoen trykker. Mit PROBLEM er, at da jeg var 6 år gammel, fandt min far en kæreste, som boede i en by, der ligger 15 km fra min hjemby.

I starten var jeg glad på min fars vejene, for han havde været single, siden ham og min mor blev skilt. Tingene ændrede sig hurtigt, for fars nye kæreste hadede os virkelig, hun behandlede os i hvertfald rigtig dårligt (jeg kunne give uendelige eksempler).

Min far har altid været konfliktsky, så selvom han elskede mine brødre og jeg, forsvarede han os aldrig, han fandt sig i alt. Efter noget tid, kom mine brødre ikke længere hos min far hver anden weekend som aftalt.

På trods af al smerten, blev jeg hos min far til jeg blev 13 år gammel, hvor jeg i samarbejde med en psykolog, konfronterede min far med, at jeg ville være mere hos min mor. Vi lavede sammen en 7-7 ordning, egentlig ville jeg helst bare bo hos min mor, men jeg vidste samtidig, at så ville min far være blevet endnu mere knust. Vi forsøgte med 7-7 ordningen i cirka et år, men jeg blev simpelthen for stresset af, ikke at have en fast base.

Jeg konfronterede min far igen, da jeg var omkring 14 år, med at jeg kun ville se ham hver anden weekend, på grund af miljøet hos ham. Min far kæmpede ikke engang, for at se sine børn, han lod det bare ske.

Det var dejligt at komme væk fra min far, selvom jeg savnede ham, og sommetider havde ondt af ham. Jeg var dog stadig ikke tilfreds, for hos min mor lignede det rent ud sagt lort, der var rodet, beskidt, slidt og der var måske endda sundhedsskadeligt.

Min mor elsker mig rigtig højt, og jeg har prøvet op til flere gange, at tale med hende, men hver gang jeg nævner, at jeg er utilfreds med hjemmet, bliver hun fornærmet.

Hun er endda gået så langt som at sige, at jeg er da velkommen til, at flytte tilbage tilbage til min far, og at hun gerne ville gøre rent, men før hendes kæreste har ryddet op, så gider hun i hvertfald ikke. Hun bruger også den undskyldning, at det ville koste penge, at sætte huset i bedre stand, og de penge har hende og kæresten altså ikke.

Alt i alt synes jeg, hverken at min mor eller far opfører sig som voksne, og slet ikke som forældre. Hvis jeg kunne flytte hjemmefra som 15 årig, ville jeg helt sikkert gøre det, for selvom jeg ved, at det hårdt at stå på egen fod, så er jeg sikker, på at jeg ville klare mig bedre selv.

Jeg synes ikke jeg fortjener, at have det så svært hjemme, jeg er mønsterelev i skolen, hjælper så meget som muligt, og ønsker alle det bedste.

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig! jeg har så meget respekt for folk som dig, der bruger så megen tid, på at hjælpe andre.

Venligste hilsner -mig <3