Kære pige på 14 år.
Det er hårdt at miste mennesker, man holder af og som står en meget nær. Derfor forstår jeg godt, at det er en stor sorg for dig og din familie, at I har mistet farmor, som I elskede højt. Du føler også, at du har mistet din farfar. Du savner ham og det gør ondt på dig.
Mennesker sørger på mange forskellige måder og det kan derfor være svært at forestille sig, hvordan din farfar kommer igennem sorgen. Det virker som om, at du og din familie har forståelse for, at med stor kærlighed følger stor sorg.
Selvom I har mistet jeres farmor for nogle år siden, så er der noget, der tyder på, at din farfar stadig sørger. Det liv – din farfar og farmor havde sammen med jer børnebørn – fyldt med kærlighed, glæde og sjov – det føler, han måske ikke han kan leve op til alene. Måske er det derfor, han holder sig lidt på afstand. Farfar og farmor, som par findes jo desværre ikke længere. Det gør minderne heldigvis.
Det kan også være, at du og de andre børnebørn minder ham om, hvordan livet engang var. Måske holder han sig lidt væk, fordi han ikke vil have, at I skal se, at han – lige nu – ikke er i stand til at være glad og sjov. Måske har han det lidt svært ved at han har fået en kæreste, og måske er bekymret over at det kan såre jer?
Din farfar og farmor har haft en dejligt langt liv sammen. Når man har levet et langt og lykkeligt liv sammen, så tager det tid at komme sig over tabet. Samtidig skal din farfar finde ud af, hvordan livet kan leves på en anden måde.
Det virker som om, at det ikke kun er dig i familien, som undrer sig over, hvorfor han tager til Grækenland uden at fortælle jer om det. Så derfor tænker jeg, at I derhjemme måske taler om, at farfar ikke er sig selv længere. Han er ikke “den rigtige farfar”. Jeg forstår godt, I kan opleve det sådan.
Ligesom din farfar skal vænne sig til en ny måde at leve på uden farmor, så skal I også vænne jer til at se jeres farfar sammen med en anden en jeres farmor.
Din farfar har fået en kæreste, og det er dejligt, du faktisk synes hun er sød. Du synes også, hun styrer hans liv. Og måske har du ret. Dog er det muligt, at det er sådan din farfar ønsker det lige nu. Måske er det ligefrem det, han har brug for. At en anden styrer, så han kan bruge sin energi og kræfter på at komme igennem sorgen og tilbage i rollen som den glade farfar, han engang var.
Mon din farfar er klar over, at du føler, du har mistet ham, at du savner ham og at du ønsker at se ham glad igen?
Måske har du allerede delt dine tanker om farfar derhjemme – og måske kan I sammen tale om, hvordan I kan hjælpe jeres farfar til at blive en større del af jeres liv igen og hvordan I kan hjælpe farfar og jer selv med at finde glæden. Det kunne måske være at tage på besøg hos farfar og hans kæreste, så de også oplever, at du er ok med at besøge dem.
Dit brev til os viser, du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan du oplever at have mistet din farfar, og jeg tænker på, om du mon har mod på at fortælle ham det? Måske du kan sende ham et brev.
Hvis du har brug for hjælp til at udforme brevet, så se her; https://bornetelefonen.dk/skriv-2/
Her kan du få nogle idéer til at skrive det, som er svært.
Som sagt, så synes jeg du allerede er ret god til at beskrive, hvordan du har det, og selvom jeg ikke kender din farfar, så tænker jeg, han vil blive glad for at høre, at han er savnet.
På Børnetelefonen har vi også lidt råd omkring sorg. Se her; https://bornetelefonen.dk/sorg/
Det kan være, at du sammen med din far og mor eller måske endda din farfar kan se på nogle råd til, hvordan man kommer igennem sorgen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
