hvor er min far?

Kære Dreng på 13 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil se din far. Jeg har snakket med flere hvis ene forælder, de ikke har mødt. Mange af dem har  været bange for at gøre nogen kede af det, ved gerne at ville se sin ene forældre igen. Ligesom du er bange for at gøre din papfar ked af det.

Når du skriver, at du er bange for at din papfar bliver ked af det, så får det mig til at tænke, at du er meget omsorgsfuld fordi, du bekymrer dig om, hvordan andre har det. Derfor tror jeg også på, at du vil kunne tage en snak med din mor og papfar om, at du er rigtig glad for dem, og at du er rigtig glad for din papfar, men at du faktisk også er nysgerrig på hvordan din biologiske far er. At du gerne vil møde din biologiske far behøver jo ikke at betyde, at du ikke holder af din papfar. Der er rigtig mange børn, som har både en biologisk far og en papfar, som de ser og holder af på samme tid. Det kan du for eksempel fortælle til din mor og papfar, at du også godt kunne tænke dig.

Hvis du synes, det er svært at tage snakken med mor og papfar alene, kan du også fortælle det til en anden voksen, som kan hjælpe dig med at snakke med dem. Det kan for eksempel være en af dine bedsteforældre, en onkel/tante, din lærer, en pædagog fra fritidsklubben eller en helt anden, som du kan lide at snakke med. Du kan også vise din mor, papfar eller en anden voksen dette brev, som du har skrevet herind til BørneTelefonen. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere.

Du skriver, at det gør dig ked af det, at du ikke ved, hvem du er. Jeg ved, at der er flere af dem, som ikke kender den ene forældre, som har det ligesom dig. Det kan føles som om, at den forældre, man ikke kender, sidder med én stor del af det, som gør sig selv til den, man er. Måske kender du den følelse? Samtidig er det faktisk sådan, at det er ret normalt, at være i tvivl om, hvem man er, når man er 13 år. Sådan er der mange 13 årige, der har det. Måske kunne det give dig lidt ro at tænke, at du er dig, og at du er ligesom du skal være. Men at du samtidig er nysgerrig på, hvordan din biologiske far er, og om der mon er nogle ting, som I begge to gør, som du kan have fra ham.

Jeg synes, at det er rigtig flot af dig, at du mærker efter, hvad du har brug for, ved at fortælle, at du rigtig gerne vil kende mere til din biologiske far. Jeg håber på, at der vil være nogle voksne omkring dig, som vil være forstående og hjælpsomme.

Kærlig hilsen BørneTelefonen