Hvem er jeg?
Hej.
Jeg er en pige på 16 som for to år siden blev skilsmissebarn. Efter skilsmissen fik min far det dårligt og gik ned med stress.
Før i tiden var han fuld af sjove ideer og tanker som smittede af på mig og vi havde det rigtig sjovt sammen. Men da han så blev syg blev han indelukket og man kunne mærke på ham at han havde det rigtig dårligt selvom han prøvede på at gemme det. Og jeg prøvede at hjælpe ham med at gøre flere ting, sådan at han ikke skulle tænke på det som fx. At handle og ordne vasketøj.
Jeg begyndte så at aflyse en del af mine aftaler så jeg kunne blive hjemme og hjælpe. Jeg var ked af det fordi jeg vidste, at jeg ikke rigtig kunne hjælpe ham. Der var rigtig stille derhjemme og jeg tilbragte mest af min tid enten med at ordne ting eller være på mit værelse fordi han sov. Men også fordi der aldrig plejede at være stille.
Men han er nu kommet på arbejde igen og har det godt.
Men det er som om jeg ikke er blevet mig selv igen fordi før han blev syg, var jeg også sådan én med masser af ideer, sjove tanker og havde altid et eller andet at skulle sige.
Men nu er jeg ikke sådan, jeg føler mig tit ensom og ked af det fordi jeg føler at jeg har mistet mig selv på en måde. Min venner siger også at jeg ikke er som jeg var engang. Fordi jeg plejer at være rigtig meget sammen med mine venner og sådan.
Og det er virkelig hvad jeg er ked af, fordi jeg savner også mit gamle jeg. For nu siger jeg næsten ingenting, jeg føler ikke at jeg har noget at sige, jeg føler mig ligesom tom og forkert.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil længere.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.