Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev, som ikke er spor for langt. Jeg synes, du er god til at beskrive, hvordan du har det, og hvordan alt det derhjemme påvirker dig.
Det er ikke rart at gå rundt og føle, at man ikke hører til i familien, eller man ikke er så meget værd som andre i familien. For så kan man nemlig godt komme til at føle, at man er forkert.
Men først vil jeg sige, hvor dejligt det er at læse, hvor glad du er for din bror og din hund. Din bror er heldig at have en søster som dig.
Det er dine forældres ansvar at passe på dig og skabe et trygt hjem, der er rart at være i. Jeg tænker også, at dine forældre gerne vil det. Men det er ikke alle forældre, der ved, hvordan man gør, når noget bliver svært. Det er heller ikke alle forældre, der ved, at det er svært for den unge. Kan I tale om hvordan I har det derhjemme, når I har gode perioder? Eller skændes I mon altid?
Jeg spekulerer også på, om du mon har snakket med nogle andre voksne tæt på dig, om hvordan du har det derhjemme? Hvis ikke synes jeg, du skal overveje det. Det kan nemlig være svært at gå alene rundt med. Den voksne kunne fx være en af dine lærere, som du taler godt med? Eller måske en pædagog fra klubben – hvis du går i sådan en?
Den voksne kan hjælpe dig med at få snakket med dine forældre og få fortalt dem, hvordan du oplever det at være barn i jeres familie, Og måske kan han eller hun også hjælpe dine forældre med at finde en, der kan hjælpe dem med, hvordan de kan møde dig på en ordentlig og respektfuld måde.
Måske skal du og dine forældre lærer hinanden at kende igen. Det, ved jeg godt, kan lyde lidt fjollet, men hvis der har været mange skænderier i familien, og man ikke føler sig hørt, præcist som du oplever –ja så kan man nemt lige pludselig komme langt fra, hvem hinanden er.
Hvordan ville det være, hvis du forslog dine forældre, at I havde en dag hver 14 dag, hvor I lavede noget sammen. Det kunne være at gå ud og opleve noget, gå i bio, spille et spil, dyrke sport sammen eller noget helt andet.
Du kan også foreslå dine forældre at ringe til ForældreTelefonen. ForældreTelefonen er en telefon, vi har (ligesom BørneTelefonen). Her er det bare forældre og andre voksne, der kan ringe ind. Og ligesom alle andre voksne er dine forældre også rigtigt velkomne til at ringe til ForældreTelefonen på 35555557.
Hvis det hele er helt uoverskueligt for dig, kan du altid kontakte en sagsbehandler fra kommunen. En sagsbehandlers opgave og ansvar er at sikre, at børn og unge mennesker har det godt. De skal træde til og hjælpe, hvis der er problemer i familien.
Du kan finde telefonnummeret på din kommunes hjemmeside på nettet. Man kan ringe til det nummer der står, og bede om at tale med en sagsbehandler. Du kan vælge at være anonym til at starte med, som du er her i dette brev.
Håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder søde voksne klar til at snakke med dig.
De bedste hilsener fra BørneTelefonen
