Kære pige 15 år
Tusind tak for dit brev, hvor du rigtig fint beskriver de udfordringer du har med din far. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er hårdt og forvirrende, at din far opfører sig så forskelligt overfor dig. Det er slet ikke i orden at din far er så aggressiv overfor dig.
Jeg kan godt forstå du bliver i tvivl, når din far gang på gang siger, at det er dig der er noget galt med, men din kæreste har helt ret, det er bestemt ikke dig der er noget galt med. Det er din far der er forkert på den, når han råber ad dig og kalder dig grimme ting!
De fleste mennesker ønsker sig et hjem med masser af tryghed og kærlighed samt et godt og respektfuldt forhold, hvor man har tillid til at alle behandler hinanden ordentligt. Og som barn og ung har man også ret til sådan et hjem.
Det er ikke rart for nogle af jer at leve med al den surhed og de konflikter der kommer ud af det. Derfor tænker jeg at I må prøve at nærme jer hinanden og arbejde på at få et bedre forhold til hinanden på en eller anden måde.
For at finde frem til et bedre forhold mellem dig (og måske dine brødre) og din far, må I alle, altså både dig og din far, blive enige om at starte forfra, viske alle de tidligere dumme oplevelser væk. Det kan godt være at det må være dig der tager det første skridt og fortæller din far, at du ønsker at snakke om familielivet. Det kan måske virke uoverskueligt, men det er svært for ham at ændre sig, hvis ikke han er klar over, hvordan hans adfærd påvirker dig. Kan du følge mig?
En god måde at starte et sådan en snak på, kan være hvis du lægger ud med at fortælle noget positivt. At du syntes du har en dejlig far og du er glad for hans støtte (hvis det altså er sandt), men at du savner at der er mere fredeligt i hjemmet uden al den skæld ud. Og at du savner at I hygger jer mere i hinandens selskab. Det her er bare eksempler. Du skal endelig bruge dine egne ord og kun fortælle præcis, hvad du føler og har brug for.
Det er en fordel at du har forberedt dig godt før snakken. Hvis ikke vil der være risiko for at I kommer til at skændes. Hvis I vælge at holde det som en slags familiemøde, kan et forslag være at både du, dine brødre og din far skal medbringe et brev eller nogle punkter hvor I siger hvordan I vil bidrage til, at familielivet bliver godt for alle. Det vigtigste på et sådant møde, er at alle viser at de vil gøre en indsats og fortæller hvordan.
Ofte er der en grund til at man ikke kan styre sit temperament, måske vil sådan et møde også give jeres far mulighed for at sige at det kan være svært at være enlig forældre. Måske vil det også give jeres far mere ro at høre fra dig og dine brødre, at han faktisk også nogle gange gør det godt som far.
Jeg vil også gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, omkring de ting der fylder meget hos dig og specielt omkring familielivet. Det lyder som om du kan tale åbent med din kæreste – er det rigtigt fornemmet? Det kan også være et andet familiemedlem eller en voksen tæt på dig, som du føler dig tryg ved.
Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se anderledes muligheder. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse ens egne problemer anderledes.
Det er vigtigt for mig at slutte af med at sige, at hvis du begynder at føle dig meget utryg, bange – eller hvis din far en dag skulle slå dig, så skal du reagere! Du kan altid ringe herind på 116 111, så hjælper vi dig.
Jeg ved at det kan være rigtig svært at vende en dårlig stemning i hjemmet, men dit brev viser mig at du gerne vil kæmpe for at I får det bedre. Din far er selvfølgelig den voksne og har derfor et ansvar for at være en god forældre. Jeg håber at du og din far finder ud af at tale sammen så I kan få et bedre forhold.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
