Brev

Hvad skal jeg gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Det lyder som om, at du har meget at tumle med, og jeg kan godt forstå at du har brug for at snakke med nogen om, hvordan du skal gribe det hele an.

Først og fremmest, har jeg dog lyst til at sige, at det lyder dejligt at du føler at det går bedre med nogle af de vanskeligheder, du beskriver. Og ekstra dejligt, at du har mødt en, som du har det så godt sammen med, som du kan snakke åbent og ærligt med, og som du føler dig tryg ved, hvad end hun er/skal være din veninde eller måske mere end det.

Men jeg kan også sagtens forstå, at du synes situationen er kompliceret. Og mit bedste råd til dig er lige nu, er at se om du kan tage én ting ad gangen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men min pointe er, at jeg ikke synes du skal føle, at du både skal afklare/tale med din veninde om jeres følelser, og fortælle dine forældre om din seksualitet på én og samme gang, selvom det måske er nogle ting du gerne vil “have overstået”.

Måske kunne det være en start for dig at læse lidt om, hvad andre i lignende situationer har gjort. Fx på BørneTelefonens brevkasse under ‘sex og seksualitet’ eller ‘kærlighed og forelskelse’: https://www.bornetelefonen.dk/brevkassen -det kunne også være en idé at kigge ind på http://lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/ - her sidder der rådgivere, er kan tale med dig om at 'spring ud' - og de ting, der kan være omkring det og forhold til andre. Måske vil det være en idé for dig?

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale anonymt med en rådgiver. Måske bare for at vende ordene lidt.

Jeg tænker egentlig på, om dine forældre vil glædes over at se dig sammen med én, der gør dig glad (hvad end vedkommende er pige eller dreng), når du en dag tager en kæreste med hjem, og at det vil overskygge deres homofobi. Måske tager jeg helt fejl - det er dig der kender dem, og deres religiøsitet kan også betyde flere ting, som jeg ikke ved herfra hvor jeg er. Men man kan tit være fordømmende eller bange for ting på afstand. Ofte bunder de følelser i, at man ikke kender til det, man tror man ikke kan lide. I første omgang, tænker jeg dog at du kan se tiden lidt an, mht. hvordan dit forhold til din veninde udvikler sig. Du har ret til at have et forhold uden at du behøver at fortælle dine forældre om det lige med det samme.

De sommerfugle du beskriver at have i maven, når du tænker på hende du har mødt, lyder først og fremmest rigtigt dejlige, men jeg kan også godt forstå, at du er nervøs for at tale med hende om det, og for om hun deler dine følelser. Mange, både drenge og piger, kan opleve en sådan nervøsitet, og særligt hvis det er første gang man er forelsket. Det er aldrig rart at blive afvist, hvis man fx fortæller én man er forelsket i, hvordan man har det. Men det er også en del af kærligheden som følger med, for nervøsiteten bunder jo ofte i at vedkommende betyder rigtigt meget for én. Det føles tit som et stort spring at skulle fortælle den man kan lide, hvordan man har det, men jeg synes den pige du beskriver, lyder utroligt sød, og jeres relation så tillidsfuld, at jeg forestiller mig at der er rigtig godt grundlag for at snakken ikke behøver blive så ubehagelig som du måske kan frygte - hvad end hun deler dine følelser eller ej.

Jeg håber mit svar kunne give dig lidt at reflektere over i en situation, som der ikke er nogen nemme løsninger på. Jeg vil ønske dig held og lykke med alting fremover.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat