Brev

Hvad skal jeg gøre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12 år. 

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er lidt mærkeligt, at din far dater en ny dame. 

Det er måske også lidt uheldigt, at du har fundet ud af det, på den måde. Din far har måske ville vente med at fortælle dig det, da det er gået hurtigt, som du selv skriver. Jeg tror også, at det er derfor, at han ikke har svaret dig, når du spørger, hvem han skriver med. Han gør det måske for at beskytte dig?

Nu hvor du ved det, og tænker meget på det, så synes jeg, at du skal sige det til din far.

Når voksne bliver skilt, og f.eks. får nye kærester, så står man nogen gange som barn midt i det hele og kan have svært ved at følge med. Der er måske ting man overhører, ser eller kan blive i tvivl om. Nogen gange, kan det være svært at forstå, hvordan voksne tænker i forskellige situationer. 

De voksne har ansvaret for, at passe på børnene og sørge for, at de ikke går og har ondt i maven. Så jeg tror, at det kunne være godt, hvis din far vidste, hvad du har set, og hvad du tænker på. Så kan han hjælpe med, at det kan blive lidt mere trygt og rart igen. På den måde, kan du få svar på dine spørgsmål. 

Måske kan du forberede din far på, at der er noget du gerne vil tale med ham om, når I har tid og ro til det. Det kan også være, at du kan skrive det til ham, til at starte med.

Hvis du synes, at det er svært, kan du altid kontakte BørneTelefonen igen, på SMS, chat eller telefon.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat