Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad er der galt med mig?

Hej

Nu prøver jeg bare, at fortælle det hele, men jeg ved ikke helt hvordan…

Jeg bor i en familie på 5 (min mor, papfar, lillebror, lillesøster og så mig). Min mor og papfar går meget op i udseende og at være sund, så de har hele mit liv sagt til mig at jeg skal lave motion. Når vi går ture og der kommer en pige, som har det jeg vil kalde en normal kurvet kropsform, siger min papfar altid at hun er for fed og grim. Det eneste de går op i er, at man skal være fit. De kan også finde på at sige mig og mine lillesøsters veninder er fede.

Jeg er den ældste af mine søskende, og også den laveste med flest former. Jeg er 166 og vejer ca. 55, men min papfar siger så altid til mig, at jeg skal passe på hvad jeg spiser og, at jeg skal lave mere motion. Også selvom jeg lige har lavet træning der hjemme, kan han sige til mig, at jeg skal løbe hver anden dag, for det har min krop brug for,og jeg er begyndt at få det rigtig dårligt med mig selv hver gang han siger det – for det er tit, og nu er min mor også begyndt at sige det.

Både min mor og papfar har altid dyrket sport, og er begge meget fit og pæne, og jeg kan da godt nogle gange se, at jeg ligner min mor, men kun i ansigtet. Jeg føler ikke jeg på nogen måde er smuk som hun er eller trænet som hende, og jeg får det slet ikke bedre med mig selv, når vi spiser mad sammen. For uanset hvornår på dagen det er, og hvor sulten jeg er, får jeg det altid dårligt med mig selv når jeg spiser mad – især hvis min mor er i nærheden.

Jeg føler, at jeg bliver mere og mere overvægtig, og min krop slet ikke er pæn. Jeg hader den. Mine bryster er forholdsvis store, men min røv er for flad og min mave er for stor.

Jeg tænker rigtig tit på at tabe mig, men jeg kan ikke finde ud af det. Flere gange tager jeg mig selv i at tænke grimt om min krop, og at jeg har lyst til at kaste op eller sulte mig selv, men jeg kan bare ikke finde ud af det. Nu har jeg flere dage i træk siden foran toilettet og stukket fingre i halsen, men der kommer aldrig noget op.

Når jeg er alene hjemme og skal lave mad, hvor jeg så står med en kniv, kan jeg finde på at prikke til min hud, og få lyst til at skære mig selv, men jeg ender med ikke at gøre det, fordi jeg er bange for at blive opdaget.

Næsten hver dag inden jeg skal i seng, græder jeg mig selv i søvn, og mine klassekammerater siger ofte at mine øjne er opsvulmede (hvor det så er fordi jeg har grædt aftenen før, og det stadig er synligt).

Jeg har det ærlig talt bare ikke godt.

Hvad er der galt med mig?

Vh. mig

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Jeg tænker ikke, at der er noget galt med dig. Det er super fint, du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, at I derhjemme taler om krop og udseende som I gør. Din mor og papfar har jo ret i, at det er vigtigt at dyrke motion og være sund. Og det virker som om, du slet ikke er uenig i det. Jeg forstår dit brev på den måde, at det er deres kropsidealer, som du bliver stødt over, fordi du ikke synes, du kan leve op til det. Og det kan jeg virkelig godt forstå!

Jeg tænker, det er vigtigt, at din mor får at vide, hvordan måden hun og din papfar taler om det på er svært for dig. Det vil også være rigtig godt, hvis hun får at vide, at det påvirker dig så meget, så du tænker på at skære i dig selv. Det er et meget tydeligt tegn på, at deres fokus på krop og udseende skal ændres. Hvordan ville det være at fortælle hende det? Kan du finde et tidspunkt, hvor du kan komme til at tale med hende alene? Du kan evt. vise hende brevet, eller skrive et nyt brev. Du har en god evne til tydeligt at forklare, hvordan det påvirker dig.

Hvordan er forholdet til din far? Kan han hjælpe dig med at få en snak med din mor og papfar? Hvis din mor og far har et godt forhold til hinanden, kan I måske tale om det alle tre.

På alle folkeskoler er der en sundhedsplejerske. Hun er vant til at tale med børn og unge – og især om krop, udseende og sundhed. Hun vil kunne give dig nogle gode råd både om dit forhold til din krop men også om måden, I taler om det på derhjemme. Sundhedsplejersken kan hjælpe jer med, at I kan tale om det på en måde, som er godt for både dig og din mor. Hvis du er usikker på, hvordan du skal fortælle om det, så kan du også vise brevet til sundhedsplejersken. Du kan spørge på skolens kontor, hvornår sundhedsplejersken er på skolen. Hvis du ikke går i folkeskole, kan du tale med din læge om det.

Du fortæller, at dine klassekammerater siger, at dine øjne er opsvulmede. Er der nogen af lærerne, der har lagt mærke til det? Er der en af lærerne, som du har et særligt godt forhold til? Så kunne det også være en mulighed at tale med ham eller hende. Læreren kan enten give dig nogle ideer til, hvordan du kan tale med din mor om det eller sammen med dig fortælle det til din mor. Det handler selvfølgelig om noget der sker derhjemme, men når det påvirker din trivsel, så påvirker det sikkert også dine tanker i skolen – og derfor får det sikkert også en betydning for din skolegang.

Nogle gange kan det være rart at have en ”hjælper” med, når man skal gøre noget, der er svært. Har du en god ven eller veninde, som du kan bruge som støtte, hvis du vælger at tale med en lærer, sundhedsplejersken eller lægen?

Knus og kram fra BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat