Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Dit svar kommer her:
Kære pige på 10 år
Først og fremmest synes jeg, det er vildt flot, at du mærker, når nogle går over din grænse. Og at du reagerer på det og skriver herind!
Jeg kan læse ud fra dit brev, at du tænker meget over tingene, når du føler, at du bliver behandlet anderledes. Det viser mig, at du er moden i din alder.
Du skriver, at du bliver råbt grimme ting af på skolen, når du går med din regnbuetaske. Og at du bliver behandlet anderledes.
Det, du oplever, er ikke okay. Og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at finde ud af, hvad du skal gøre.
Jeg kommer til at tænke på, om du mon har fortalt det til dine forældre? Det spørger jeg om, fordi jeg tænker, at det vil være rart for dig at snakke med dem om, hvordan det er at gå i skolen.
Har du mon mod på at fortælle det til dine forældre? Eller har du en anden god voksen, som du kunne have mod på at fortælle det til?
Det er skolen og lærens opgave at sørge for, at eleverne har det godt. Og de skal hjælpe med at stoppe mobning. Det er faktisk deres pligt.
Derfor er det vigtigt at fortælle skolen, hvis ikke man har det godt, når man er der.
Dine forældre eller den anden gode voksen som du fortæller det til, kan hjælpe dig med at snakke med skolen. Det er ikke noget, du selv skal gøre.
Der skal være plads til alle lige meget hvem og hvordan, man er. Derfor er det også super sejt, at du holder fast i, hvem du er!
Du er nemlig lige så meget værd som de andre! Og det er forkert, at de kalder dig grimme ting.
Hvis du har lyst, kan du læse med i nogle af de andre breve, vi får her på BørneTelefonen, som handler om mobning og drillerier. Måske det er rart at læse, at du ikke er alene?
Jeg håber, du kan finde modet til at fortælle, hvordan du har det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
