Brev

Holder mig i fortiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg er glad for, at du har skrevet herind – og jeg håber at kunne give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, for jeg kan godt forstå, at du ikke kan holde til, at tingene fortsætter, som de er nu.

De fleste forældre ønsker ikke at gøre deres barn ondt, derfor tænker jeg at det er på tide at få gjort dem opmærksom på hvor ondt det gør på dig, at de ikke opfører sig ordentligt mod hinanden. Jeg ved fra mange andre børn, at det kan være utrolig svært at se på, at den ene af ens forældre får nye kærester, når man selv er ked af det over deres skilsmisse.

Jeg kan sagtens forstå at det kan være svært for dig at være i, måske er det også svært for resten af familien. Jeg tænker på om I jævnligt får snakket sammen i familien, (både den ene og den anden familie) om hvordan det går og om alle er glade for den måde I er sammen på i familien? Hvis ikke, så kan det være at det er en god ide at holde et familiemøde nu, hvad tænker du om det? Hvis I får snakket sammen og især hvis du føler at du bliver hørt, så vil du også have lettere ved at acceptere situationen.

Det er dog tit sådan at forandring tager tid. Måske skal der mere end et møde til, for at I finder en god løsning hjemme hos dig.

Istedet for et møde, kunne du starte med at skrive et brev til begge dine forældre, hvor du får fortalt, hvordan du har det. Jeg ved godt, at du måske ikke helt ved, hvad der sker inde i dig, så det kan være svært at finde de rette beskrivende ord, men måske er det ok at sige det, lige som du har gjort her i brevet, nemlig at du er ked af, at de er skilt, og at du er ked af, at de skændes, og det kan være derfor, du reagerer så kraftigt. Det vigtigste er måske også at sige til dem, at du virkelig savner dem.

At du henvender dig her, fordi du føler, at du er et dårligt og egoistisk menneske, viser jo lige netop, at du ikke er sådan. Som jeg ser det, så reagerer du på far og mors skilsmisse. Desværre kan forældre blive så vrede og skuffede over, at ægteskabet ikke var, som de forventede, at de nærmest bliver fyldt op af disse følelser, og glemmer at børnene bliver kastebold.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat