Kære pige på 13
Jeg kan godt forstå, at det kan være ubehageligt for dig, at høre din mor hendes kæreste inde på værelset. Det lyder som om, du har fundet på nogle rigtig gode måder, at undgå, at høre dem.
Det er smart, at du har fundet på at høre lydbog eller høre musik. Det hjælper dog ikke på at du stadig ved, hvad der sker inde på værelset, at du bliver ked af det og kommer til at tænke på din far.
Når jeg læser dit brev, forstår jeg det sådan at der er to ting der går dig rigtigt meget på. Den 1. Er at du kan høre din mor og kæreste og 2. At du tænker på din far. Det håber jeg er rigtigt forstået? Jeg vil i mit svar skrive ud fra de to ting.
1. Du skriver i dit brev, at du ikke ved om du skal eller vil sige det til din mor, men at i har et godt forhold. Fordi I har et godt forhold tænker jeg, at det ville være super sejt af dig, at fortælle hende det – mon du har mod på det? Jeg tænker, at din mor først kan gøre noget ved det, hvis hun ved, at du kan høre dem.
Du skriver, at du er bange for, at hun bliver sur på dig eller kommer til at skamme sig. Jeg gætter på, at din mor ikke bliver sur på dig – for det jo ikke din skyld. Hvis du vælger, at tale med hende om det skal du måske overveje, hvordan du kan få det sagt til hende.
Er der noget tidspunkt der er bedre end andre? Måske en dag, hvor du er alene sammen med hende? Nogle synes det kan være rigtigt svært at få sagt, måske er en mulighed, at du viser hende dit brev og mit svar?
Det er ikke sikkert det er til at lave om på, men din mor bliver så klar over at det påvirker dig, og I kan sammen tale om, hvordan du kan blive mere tryg. Måske en mulighed kunne være at du kan sove sammen med din lillebror inde på hans værelse, når hendes kæreste er på besøg?
2. Du skriver, at der ikke skal meget til før du bliver ked af det og tænker på din far. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan dit forhold til din far er?
Når jeg læser det får jeg et billede af, at der er nogle ting med din far som du er ked af? Måske savner du ham? Måske du ville ønske at din mor og far stadig var sammen?
Det er noget jeg gætter på og jeg ved ikke om det er rigtigt eller om det er sådan du har det, måske kan det også være noget helt andet?
Uanset hvad tænker jeg, at det er nogle ting der er vigtige, at du får talt med din mor om. Ved at tale om det kan man nogle gange få det bedre med hvordan tingene er – hvad mon du tænker om det?
Jeg håber mit svar har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre? Hvis ikke eller du har brug for at tale mere om det er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, her sidder nogle søde rådgivere klar til at lytte og snakke med dig.
Mange tanker og hilsner
BørneTelefonen