Brev

Hjemme hos mig..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du føler, at det er svært at være dig, og at du ikke føler dig værdsat. Jeg tænker, dit brev vidner om, at du er en stærk pige, der knokler hver dag, og selvfølgelig har du brug for at fortælle om det til andre. Det er helt ok med et langt brev, det behøver du ikke at undskylde. Tværtimod, så synes jeg, det er et rigtig fint brev, der beskriver din situation godt.

Jeg kan godt forstå, at du føler og tænker som du gør. Du er ikke urimelig, når du beklager dig og tænker, som du gør. Det må føles uretfærdigt, når du alene skal passe dine små brødre samt jeres fælles hjem. Jeg kan godt forstå, at din mors slidgigt begrænser hende, men det betyder ikke, at det hele så skal være dit ansvar, dine arbejdsopgaver.

Det er din mors ansvar at passe på dig og dine søskende, og hvis hun ikke er i stand til det, så er det vigtigt, at hun får noget hjælp, så det ikke går ud over jer børn. Den hjælp kan komme fra kommunen, for kommunen har pligt til at hjælpe, hvis der er børn, der har det svært i deres familie. Der er forskellige måder, kommunen kan hjælpe og støtte på, så det bliver lettere at klare hverdagen for jer allesammen. Det kan være, at I kan få en støtte-kontaktperson, som kan hjælpe din mor, og det kan være, at kommunen kan give støtte til, at du f.eks kan komme på efterskole, som du skriver, at du drømmer om. Det kan også være, at de vil undersøge, om det vil være bedre for dig og dine søskende at bo et andet sted.

Jeg tror altså, det vil være rigtig godt, hvis du kan fortælle dem på kommunen, hvordan du har det derhjemme, så I kan få noget hjælp. Det kan du gøre ved at sende et brev til kommunen (du kan finde deres adresse på nettet), eller du kan ringe derind og bede om at snakke med en, der har med familier at gøre. Du kan også få hjælp til at fortælle det, hvis du synes det virker lidt uoverskueligt. Børns Vilkår har hjulpet mange børn og unge med at kontakte kommunen og få hjælp. Vi kan give dig en bisidder, som ved en masse om børns rettigheder, og som er god til at sørge for, at der bliver lyttet til det, du fortæller. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, så måske har du lyst til at læse lidt mere om, hvad en bisidder kan hjælpe dig med? Det kan du gøre her >>

Du skriver, at du har overvejet at flytte hjem til din far, og jeg tænker på, om din far mon ved noget om dine livsbetingelser? Har du fortalt ham om dine overvejelser? Hvis du ikke har det, så tænker jeg, at det nok ville være godt, hvis du stille og roligt kunne forklare ham, hvordan du har det.

Med hensyn til dine tanker om, at bo sammen med din far, så er det jo ikke en beslutning, du kan træffe alene. Din far skal også synes, det er ok. Har du mon en fornemmelse af, hvad han vil sige til det? Du skriver, at din søster tidligere har boet sammen med din far, men at det ikke fungerede, blandt andet fordi hun oplevede, at jeres far slog hende. Det mener du ikke var rigtigt, men du uddyber det ikke. Hvorfor mente din søster, at hun blev slået? Det er jo en voldsom beskyldning, som jeg mener du skal være 100 % sikker på ikke er sand. Det er ikke fordi, at jeg synes, det er en dårlig ide, at du flytter sammen med din far, jeg vil bare gerne have, at du tænker dig rigtig godt om.

Du skriver, at din mor ikke vil lade dig flytte, og at hun vil gå i statsamtet. Som du skriver det, så forstår jeg det sådan, at din mor vil bruge din søsters voldelige oplevelser med din far som begrundelse for, at du ikke skal bo sammen med ham. Er det rigtigt forstået? Derfor tænker jeg også, at det kunne være rart for dig at have en bisidder, der kunne sikre at du også fik lov at fortælle din version af historien.

Du skriver, at din familie hjælper dig – hvem er det mere specifikt? Kunne du måske få en voksen, du har tillid til, til at tale med din mor om dine tanker og dine behov? Du kunne også overveje, om det ikke var noget, du kunne tale med en af dine lærere om? Jeg synes, du har skrevet et rigtig godt brev, og du kunne sagtens aflevere en kopi til kommunen, en voksen du har tillid til eller din lærer – på den måde, så får du forklaret, hvad det drejer sig om.

Nu har jeg givet dig nogle muligheder, som jeg håber, at du kan bruge. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på BørneChatten, hvis du gerne vil vende det hele lidt mere, før du går videre med det. Jeg håber rigtig meget, der bliver fundet hjælp, så du kan få lov at have det ungdomsliv, du gerne vil - og som du har ret til.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat