Kære pige på 15 år
Når man ikke føler sig tilpas derhjemme, er det vigtigt at søge hjælp, og derfor er det godt, du skriver til BørneTelefonen. Jeg håber, mit svar kan give dig nogle ideer, så du igen kan få det godt derhjemme.
Du skriver, at der er en unfair behandling mellem dig og dine søskende. Jeg forstår rigtig godt, at det ikke er rart at være en del af en familie, hvor man har fornemmelsen af ikke at blive behandlet lige så godt som ens søskende. Nu ved jeg ikke, om dine søskende er yngre eller ældre end dig, men i hvert fald føler du dig uretfærdigt behandlet, og det skal du have hjælp til at ændre.
Lige i øjeblikket taler jeg med rigtig mange børn og unge, som har det svært derhjemme. Vi er næsten alle sendt hjem pga. Corona og tvunget til at være rigtig meget sammen med vores familie. Det kan for mange familier være rigtig svært, og det kan udvikle sig til skænderier og konflikter. Mon det også kan være sådan hjemme hos dig?
Jeg fortæller dig også dette, fordi det nogle gange kan hjælpe at tænke på, at der er mange unge, som oplever det samme lige nu.
Men det er altså altid sådan – Corona eller ej – at du har ret til at have det godt og føle dig tryg derhjemme. Den ret har alle børn og unge, og det er dine forældre, som har ansvaret for det, så jeg tænker på, om det mon er noget, du har forsøgt at forklare dine forældre?
Måske du allerede har forsøgt uden held, men det kan også være, at dine forældre slet ikke ser, at du ikke trives derhjemme. Derfor kunne det være en mulighed at tale med dem til at starte med, så de ved, hvordan du har det.
Måske du kan aftale et tidspunkt med dine forældre, hvor I kan snakke alene uden dine søskende. Måske på en gåtur eller en tidlig morgen, før de er stået op?
Hvis du nu synes, det er svært, kan du starte med at sige: “Mor/far, jeg har det ikke godt herhjemme, og jeg har brug for, I nu lytter til mig, når jeg fortæller, hvordan jeg har det.” Måske du derefter kan vise dem dit brev til mig og mit svar til dig?
Hvis du har forsøgt det, eller det ikke er en mulighed, så tænker jeg på, om der mon er nogle andre voksne, du kan tale med? Fx en ven af familien, en venindes forældre eller måske en skolelærer over computeren? Den voksne kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst får den rette hjælp. Måske ved at tale med dine forældre eller måske ved at hjælpe dig med at kontakte kommunen.
Da du stadig er mindreårig (under 18 år), kan du ikke umiddelbart selv vælge, hvor du ønsker at bo, men der er stadig masser af hjælp og vejledning at få fx fra kommunen.
Du kan altid ringe til den anonyme ungerådgivning hos kommunen og få en snak om det. Hvis du Googler din kommunes navn + “anonym rådgivning børn og unge”, så er der et nummer, du kan ringe på.
Her sidder der voksne, som hver dag taler med børn, som har det svært derhjemme. Du kan fx sige: “Hej, jeg har ikke lyst til at være derhjemme længere. Jeg bliver ikke behandlet godt. Jeg har brug for hjælp til at få det bedre.”
Så spørger kommunen ind til, hvordan du har det, og så kan I sammen finde ud af, om din familie kunne have gavn af familierådgivning, praktisk hjælp derhjemme, eller om du skal tale med en psykolog. Hvad tænker du om det forslag?
Hvis det er for svært at ringe til kommunen, men du gerne vil høre om hjælp udefra, har vi på BørneTelefonen også et tilbud om en bisidder. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, fx hvis du ikke føler, du har det godt derhjemme. Du kan læse mere her. Måske det er noget for dig?
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen på 116111, hvis du har brug for en snak. Jeg håber, mit svar har giver dig håb og ideer til, hvordan du kan få hjælp. Jeg tror på dig!
De bedste hilsner
BørneTelefonen
