Brev

hjelp mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære L,
Tak for dit brev og for din fine forklaring på, hvordan det er hjemme hos jer og hvad der sker derhjemme.
Det lyder som om, at du er rigtig god til at sige fra, når der er noget som du ikke kan lide. Det er meget flot.
Det er dejligt at høre at du er glad for at bo hos din mor og hun har det bedre. Også at du er kommet på en ny skole, der er bedre til at forklare dig skoleting på din måde.
Jeg læser ud fra dit brev, at du synes det er svært, at du tit skændes med din mor og gerne vil have hjælp til at stoppe eller ændre det.
Det er virkelig flot, at du ikke vil have at i skændes så tit. Det er ikke rart og bedre at I kan hygge jer.
Måske kan du sige til din mor, at du synes det er svært at i skændes så tit. At du gerne vil have det skal blive bedre.

Du kan måske tænke over, hvad i skændes om og om det næsten er det samme hver gang. Og så kan du tale med din mor om, hvad i kan gøre anderledes, så i ikke skændes så tit. Det kan være i skal aftale, holde en hyggedag sammen en dag om ugen.

Jeg håber, du kan bruge lidt af det jeg har skrevet, så du kan få snakket med din mor. Eller måske er der en lærer på din nye skole, du kan snakke med? Hvem mon det kan være, en der er sød...

Du kan også vise hende det brev du har skrevet til os, og så kan i tale om det du har skrevet og om, hvad i kan gøre for at ændre det.

Pas rigtig godt på dig selv og husk du er velkommen til at skrive eller ringe ind til os på 116 111.

Kærlig hilsen til dig fra

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat