Hjælp til lidt af hvert:/
Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiver har læst hele brevet.
Jeg er 14 år gammel.
Jeg startede i 7. Klasse i 2016 og kort efter startede jeg ud med cutting, depression, selvmordstanker, panik/angst-anfald.
Det mest er ovre og jeg har skiftet skole siden da jeg troede at det var det der gjorde det. Min gamle klasse var ond mod lærerne og vi lærte aldrig noget. Jeg er nu skiftet skole og har færdiggjort 8. Klasse på en anden skole, men det er bare ikke blevet bedre.
Jeg har bare en masse dage hvor jeg ikke kan tage mig sammen til noget som helst. Jeg har cuttet siden 7. Klasse, men ikke i nærheden af det i 2016.
Jeg står så med den gode nyhed at jeg skal på efterskole og jeg har ventet siden 7. Klasse på at komme afsted og jeg kan ikke få tiden til at gå.
Det der er mit problem er derhjemme. Mine forældre råber ad mig og skælder mig hele tiden ud. Jeg føler aldrig jeg gør noget rigtigt og jeg har en sætning som jeg hele tiden får kylet i hovedet; “Ej kom nu lige (navn) det kan du simpelthen ikke være bekendt. Du laver aldrig noget herhjemme” og jeg kan ikke overskue at skulle tømme en opvaskemaskine.
Jeg bruger meget tid på mit værelse hvor jeg snakker (videochat) med min bedste veninde og kæreste. Ja dem har jeg, men de bor i den anden ende af landet og jeg ser dem hver anden til tredje måned. Hver gang jeg er sammen med dem er jeg ligeglad med mine ar og det hele, men så ligeså snart jeg er hjemme hos mine forældre igen så vælter alle følelser ind over mig og jeg kan græde seks-syv gange på en dag og ikke lave noget som helst.
Når jeg kommer hjem fra efterskole, højst sandsynligt 10. Klasse, vil jeg gerne studere. Som det ser ud nu i hvert fald. Der er mulighed for at tage en uddanelse i min nuværende by og så er der mulighed for at tage den langt væk. Langt væk fra min familie.
Jeg ved ikke hvordan mine forældre vil tackle det at jeg gerne helt alene vil flytte til den anden ende af landet når jeg kan tage det samme maks 10 km fra hvor vi bor. Én ting er sikkert. Jeg er ikke tryg ved at være derhjemme. Hvis ikke min mor tager livet af mig, så gør jeg selv.
Jeg vil gerne have råd til hvad jeg kan gøre, men hver gang jeg har sagt til nogen at jeg virkelig ikke kan lide min mor er jeg blevet kaldt særling, mærkelig og idiot, sågar også utaknemmelig.
Jeg vil gerne give min plads i familien til en anden, der følger en Miss Perfect søster med.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.