Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, at du er bange for at miste din veninde. Det må være en virkelig svær situation at være i. Jeg har svaret dig, så hurtigt jeg kunne, for jeg kan godt forstå, at det er ubehageligt at gå rundt og måske føle, at det lige nu er dig, der har en hemmelighed over for hende.
Det lyder som om, at du og din veninde har et tæt forhold og før har delt hemmeligheder med hinanden. Jeg kan på en måde godt forstå, at du fortryder, at du denne gang sagde ja til at holde på din venindes store hemmelighed. Men alligevel synes jeg på en måde, at det var godt. For tænk, hvis du havde sagt nej til at holde på din venindes store hemmelighed… Så havde hun nok ikke fortalt den til dig og sikkert heller ikke til nogen andre… Og så havde hun gået rundt alene og måske haft det skidt med sin hemmelighed i rigtig lang tid. Derfor synes jeg faktisk, at det var godt, at du sagde ja – også selv om du fortryder det lige nu.
Da du sagde ja til at holde på hemmeligheden, forestillede du dig jo også, at det var en helt anden slags hemmelighed. Den hemmelighed, din veninde fortalte dig, er én af de slags hemmeligheder, som man ikke kan eller skal holde på som veninde. Som du helt rigtigt skriver, er det nemlig ulovligt at gå i seng med sin storebror - og loven er lavet for at beskytte folk. Det vidste du heldigvis godt, så derfor fortalte du din mor, hvad din veninde havde sagt.
Jeg synes, at det var rigtig godt, at du fortalte din venindes hemmelighed til din mor. Det er de voksnes ansvar at tage sig af så store hemmeligheder. Når din veninde fortalte det til dig, tænker jeg, at det nok også var fordi, at hun selv syntes, at det var for stor en hemmelighed at gå rundt med alene. Tror du ikke…?
Hvis dine forældre ikke allerede ved, at du er bange for at miste din veninde, synes jeg, at du skal fortælle dem det. Jeg håber, at I så kan få en snak om alle de tanker og følelser, du går rundt med. Måske har du også brug for at få besked om, hvad din mor har gjort med den viden, hun har fået. Når man som voksen bliver bekymret for, hvordan et barn eller en ung person under 18 år har det, skal man nemlig lave det, der hedder en underretning, som man giver til kommunen. Det vil med andre ord sige, at de voksne har pligt til at fortælle kommunen, om deres bekymring for barnet.
Jeg kunne forestille mig, at din mor allerede har lavet sådan en underretning…? Det håber jeg i hvert fald, at hun har. Hvis ikke hun har, kan hun ringe til ForældreTelefonen på telefonnummer 35 55 55 57 og få råd og vejledning i forhold til det. Du kan evt. vise din mor dit brev og mit svar.
Når kommunen får besked om det, din veninde har oplevet, skal de melde det til politiet. De skal også sørge for, at en sagsbehandler fra kommunen undersøger, hvordan din veninde i det hele taget har det i sin familie. Det er rigtig godt, at man undersøger det, for jeg bliver bekymret for, hvordan det mon er at være hende lige nu.
Jeg tænker, at det også var på grund af din bekymring for hende, at du valgte at fortælle det videre. En god veninde er ikke én, der holder på en hemmelighed for enhver pris. En god veninde er én, der ligesom dig ved, hvornår det er vigtigt at få hjælp af nogle voksne. Det har du sørget for, at hun forhåbentlig får.
Selv om din veninde måske bliver vred eller ked af alt det, der nu sættes i gang, skal du vide, at du har gjort det helt rigtige. Lige nu er det vigtigste, at nogen finder ud af, hvad der er sket, og hvordan din veninde har det, og at du finder ro og fred med, at du har gjort det rigtige. Hvis du og din veninde var fortsat med at være veninder i flere år uden, at du havde fortalt det til din mor, ville du sikkert gå rundt og have det dårligt med det, fordi du jo ved, at det er ulovligt for søskende at have sex… Og din veninde ville sikkert heller ikke have det særligt godt med det, og måske slet ikke, når hun blev ældre og det gik op for hende, hvad det egentlig var, der var foregået mellem hende og storebroren.
Jeg synes ikke, at det er din opgave at fortælle din veninde, at du har fortalt hendes hemmelighed videre. Det er en opgave for de voksne. Det kan faktisk også være vigtigt, at politiet eller sagsbehandleren fra kommunen er de første, som får lov til at tale med hende, om det der er sket. Hvis din veninde finder ud af, at der kommer nogen hjem og skal snakke med hende og storebroren, kan det være, at hun trækker sin historie tilbage. Derfor tror jeg, at det er bedst, hvis du lader som ingenting, indtil der bliver taget hånd om situationen af nogen udefra.
Det må være rigtig svært at gå og vente, og jeg håber ikke, at du skal vente længe. Mens du venter, kan du måske skrive et brev til din veninde, som du kan give hende, når det hele er kommet frem. I brevet kan du fortælle hende, at du er bange for at miste hende som veninde, og at du kun fortalte hendes hemmelighed videre, fordi du var bekymret for hende og ville hende det bedste. Måske vil din veninde gerne tage imod din støtte, fordi hun kommer til at gå igennem en svær tid og får brug for dig. Det kan også være, at hun afviser dig, og så er det vigtigt, at dine forældre støtter dig i, at du har gjort det helt rigtige. Måske din veninde en dag også vil være enig i det. Det håber jeg i hvert fald.
Du er altid velkommen til at ringe til os på telefonnummer 116111, hvis du får brug for en snak.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
