Brev

Hjælp mig..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Rigtig mange tak for dit brev. Det at du skriver herind og så flot beskriver de tanker og følelser du har er rigtig modigt. Det viser mig, at der inde i dig, er en der gerne vil kæmpe for at have det godt. Og det er super vigtigt. Og en kæmpe styrke.

Jeg tænker lidt på, om hvor længe du mon har haft det sådan her? Om der har været en tid, hvor du slet ikke havde alle de tanker og følelser? Du skriver også, at du ikke vil snakke med dine forældre og deres kærester. Så det får mig til at tænke på, om dine forældre mon er skil?. At ens forædre går fra hinanden kan nemlig godt være rigtig svært. Det kan godt gøre en så ked af det, uden man sådan helt kan sætte ord på det. Det kaldes at være i sorg. Og det er noget man skal have bearbejdet.

Du skriver, at der var en du snakkede med i et stykke tid. Og det hjalp. Hvor er det godt, at der var en du kunne fortælle alt. Måske det er muligt, at snakke med ham igen? Og hvis det ikke er muligt, så er det i hvertfald vigtigt, at du finder en du har lyst til, at snakke med. Der findes et sted der hedder www.headspace.dk Dem kan man både ringe til, chatte eller sende en mail til. De har også centre rundt om i landet hvor man bare kan komme ind og få en snak. De kan hjælpe både hvis det gælder om at få snakket ud. Og de kan også hjælpe hvis man har brug for hjælp til, at få kontakt til kommunen eller lægen, eller måske en psykolog. Jeg håber du vil undersøge hjemmesiden.

Du skriver, at du har svært ved at tro på dig selv. Det at du stoppede med at skære i dig selv fortæller mig, at du faktisk har en stor føling med, hvem du er. Og hvad der er godt for dig. Det er virkelig flot. Du vil ikke snakke med dine forældre om det. Men faktisk er det sådan, at ens forældre rigtig gerne vil hjælpe. De kan slet ikke lide, hvis ens barn ikke har det godt. Kunne det måske være en hjælp, hvis du skrev et brev til dem? Så ville du kunne få skrevet alle de tanker og følelser ned du har. På denne måde vil du kunne få fortalt dem lige præcis hvordan du har det, uden at blive afbrudt. Hvad tænker du mon om den idé?

Du lyder som en pige, som er virkelig god til at mærke, hvordan du har det. Det er bestemt ikke alle der har det sådan. Du skriver der er mennesker i dit liv som elsker dig. Og jeg tror på, at hvis du finder modet til at bede om hjælp, at du kan finde vejen ud af denne tristhed. Du har ret til at få hjælp. Og du fortjener at have det godt.

Husk, du er god nok som du er. Der er kun dig og du er den bedste til at være dig.

Rigtig mange tanker fra

Børnetelefonen.

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat