Brev

hjælp mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak fordi du skriver herind. Det berører mig dybt, at du har mistet din mor i så tidlig en alder. Jeg forestiller mig, at du kæmper med savnet og sorgen over at have mistet hende. Samtidig skriver du også, at du tænker, at det er din skyld, at hun er død. Det er det ikke! Din mor er død af kræft – en sygdom der desværre rammer mange mennesker. 

Jeg ved fra andre unge, der også har mistet en forældre, at det er meget almindeligt at føle skyld. Det er også almindeligt at tænke, at man ikke var der nok. Du beskriver altså følelser, som langt de fleste, der oplever en stor sorg, kan genkende. 

Du skriver, at du er begyndt at skade dig selv. Jeg tænker, at det er et udtryk for, hvor svært du har det. Selvskade kan være et forsøg på at håndtere de svære følelser. Det kan også være en måde at mærke sig selv, og som du skriver ” få en følelse af kontrol”. Jeg tænker derfor, at selvskaden har været dit forsøg på at bearbejde din sorg. 

Jeg fornemmer dog, at du godt kan mærke, at det er vigtigt, at du får en anden måde at bearbejde sorgen på. Og noget af det, der kan være allerbedst er, at få talt med nogen om, hvordan du har det. 

Det er meget flot set af dig, at din fars vrede dækker over hans sorg. Han er altså også meget ked af det – men jeg fornemmer, at I to ikke rigtig har fået talt sammen om, hvordan I har det? Er det mon rigtigt? 

Jeg forestiller mig dog, at det kunne være rart for dig, at dele dine tanker og minder om din mor med netop ham. Hvis du har mod på det, så kunne du måske vise ham dit brev og mit svar? På den måde kan du fortælle ham, at det er vigtigt for dig at mindes din mor sammen med ham og få din far tilbage. 

Det kan også være, at du synes, det endnu er for vanskeligt at tale med din far. Derfor tænker jeg på, om der mon er nogen anden voksen, du vil kunne tale med? Er der nogle af dine lærere, der har taget sig ekstra af dig, efter din mors sygdom og død? Eller er der et andet familiemedlem, eller måske en af din mors veninder, du måske kunne tale med? 

Der findes også en organisation, der hedder Børn, unge og sorg. Alle rådgiverne her har det tilfælles, at de har mistet en forælder eller en søskende. Hvis det kunne være noget for dig, kan du finde flere informationer på www.bornungesorg.dk. 

Sorgen over tabet af din mor altid vil være i dit liv, men den vil ændrer sig og blive lettere med tiden. Lige nu skal du give dig selv plads til at finde dine ben i en verden uden din mor. Måske vil det kunne hjælpe dig, at skrive et brev eller digt til hende? Eller lave en mindebog med billeder og små historier om jeres liv sammen? Det kan være et projekt, du laver selv eller hvis det virker rigtig for dig, kan du måske spørge din far eller en anden om at hjælpe dig.

Husk at du naturligvis også altid er velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 1116111.

Bedste hilsner

Børnetelefonen

 

 

 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat