Kære dig,
Tak for dit brev. Det lyder ikke som om, det er så nemt at være dig lige i øjeblikket.. Selvom dit brev er på bare tre linier, får du sagt rigtig meget på de linier.
Når man er sur eller vred, har de fleste brug for at blive respekteret og få lov at være lidt i fred. At blive grinet af i den situation er bestemt ikke rart. Kunne du mon prøve at fortælle din mor, hvordan det føles for dig at blive grinet af, når du er sur? Det kan være en god idé at sige det til hende på et tidspunkt, hvor du er i godt humør..
Jeg ved ikke, hvor gammel din lillesøster er, men nogen gange kan alderen gøre en forskel i, hvordan vi opfører os, og hvor meget vi tror, vi kan bestemme over de mennesker omkring os. Måske er hun lige i en periode, hvor hun rigtig gerne vil bestemme og få sin vilje? Måske kunne du prøve at lægge mærke til, om du også får din vilje en gang imellem..
Du kan eventuelt spørge hende, om hun er frisk på at lave et lille skema, hvor I skriver et kryds ved jeres navn hver gang i får jeres vilje. Så kan du vise hende, hvor tit det er hun får sin vilje - eller måske bliver du overrasket over at du også ind imellem får din vilje? Tror du, det ville kunne fungere..?
Du skriver, at du oplever din lillesøster hader dig. Øv, er det mon altid sådan? Eller er der også tidspunkter, hvor I kan have det hyggeligt sammen, eller hvor I kan lave ting sammen? Nogen gange kan vi komme til at lægge mærke til alle de dårlige situationer og helt glemme de øjeblikke, hvor vi lige grinede af noget sammen eller kunne hjælpe hinanden med noget. Og nogle gange kan vi bare have en dårlig periode med vores bror eller søster, og så kræver det noget af begge parter, for at komme ud af den dårlige periode igen. Og måske kræver det også at en voksen hjælper jer med at aftale, hvordan I undgår at komme på kant hele tiden...
Du fortæller, at du oplever, at du har to forskellige verdener i dig, og at det er rigtig svært at klare. Det kan jeg sørme godt forstå, du synes. Jeg ved, at der er mange andre, der ligesom dig synes, det er svært. somme tider hjælper det, hvis man taler med en voksen, som ikke er ude på at dømme en, så man kan få mulighed for at fortælle uden at skulle forsvare sig...
Jeg tænker, at det måske kunne være rart for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale lidt om hvornår eller hvordan du oplever at skulle forholde dig til to verdener. Så vil rådgiverne have en mulighed for at kunne tale mere præcist med dig om de situationer, og dine frustrationer omkring det.
Samtidig tænker jeg også om dine forældre ved, hvordan du har det med at skulle forholde dig til to forskellige verdener? Måske vil det være rart at tale med dem om det? -Eller måske bare gøre dem opmærksom på, at det er sådan du har det... Evt. kunne du jo lægge brevet til brevkassen sammen med svaret til dem, så de kunne læse om, hvad du går og tuumler med..?
Til sidst fortæller du, at du har fået et job, som du ikke føler dig klar til. Har du talt med din mor om, hvorfor hun synes, det er vigtigt, at du får et job nu? Kunne der måske være et andet job, som du føler dig mere klar til?
Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du ikke føler, du fik den hjælp du havde håbet på.
Bedste hilsner
BørneBrevkassen
