Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp mig

Kære børne telefon

min lillebroer er den værste person jeg kender fordi at har ingen respekt for min mor og mig men mest min mor han gå hele tiden og råber af min mor og siger kælling og svin og mange onde ting og sådan har det været i cirka 1 år mindst og han siger alle de onde ting vær gang han ikke får sin vilje

i aftes fik han min mor til at græde og det var ikke en lille smule jeg kunne høre hende ude på badeværelset side og græde imens døren ud til badeværelset var lukket som jeg nævnte så er det ikke første gang det sker

og jeg håber i kan give mig et råd til hvordan jeg kan hjælpe min mor og det er så slemt så han ødelægger min mor og jeg kan ikke klare det mere

jeg går i forvejen til psykolog så lidt hjælp får jeg men jeg kunde godt tænke mig meget mere hjælp

venlig hilsen Dreng på 12 år

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Tak for dit ærlige og modige brev. Du fortæller om, hvor svært det er for dig at være sammen med og rumme din lillebror. Hvor er det fint, at du har skrevet et brev til brevkassen, så du kan få noget hjælp, og så du kan få det godt igen.

Du er virkelig god til at sætte ord på, hvordan du har det lige nu. Jeg kan rigtig godt forstå, at det er svært for dig at være i de svære situationer med din lillebror og særligt også, fordi du kan se, hvor meget det påvirker din mor. Det fortæller mig, at du er stærk dreng, som føler et stort ansvar i jeres familie, og at det betyder meget for dig at kunne passe på de mennesker, som er tæt på dig, og som du holder af. Mon det er rigtigt forstået?

Det er ikke rart at se nogen, man holder af blive behandlet dårligt. Og det er selvfølgelig ikke okay. Men samtidig fortæller det mig også, at din lillebror måske også har det virkelig svært og har haft det i noget tid. 

Du skriver, at du går hos en psykolog. Det er jeg rigtig glad for at høre, for det betyder også, at der er nogen, som kan hjælpe dig og passe på dig. Jeg ved ikke, hvor meget du har talt med din psykolog om, hvordan I har det derhjemme, og om det er på denne baggrund, at du i første omgang er startet hos din psykolog.

Men jeg tænker, at det ville være virkelig godt, hvis du kunne tale noget mere med din psykolog om, hvordan du har det i din familie. Lige nu fylder det helt forståeligt nok rigtig meget i dine tanker, og derfor er det vigtigt at få talt med nogen om det, så du kan få lidt ro på de tanker.

Måske kan du vise din psykolog dit brev til brevkassen, hvis det kunne hjælpe dig i gang med at tale om, hvordan du har det. Jeg tænker, at den bedste måde du lige nu kan hjælpe din mor på, er ved at dele dine tanker med din psykolog, så han eller hun bedre forstår din situation og dermed bedre kan hjælpe dig og din familie. 

Det kunne også være en mulighed at tale med en lærer på din skole. Måske er der en lærer, som du er særlig tryg ved, og som du tænker kunne være god at tale med. 

Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale lidt mere med en rådgiver. Det er gratis og anonymt, og den er åben alle dage fra kl. 11.00 - 23.00. Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at komme videre og få den hjælp, som du så meget fortjener. 

De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat