Hjælp mig..
Hej.
Jeg er en pige på 14 år og har været igennem lidt af hvert.
Min mor og far gik fra hinanden da jeg var omkring et år gammel, og så fandt min mor en ny kæreste, han er super sød og har været der for mig i de de 12 år, men de blev så skilt her sidste sommer og det var ikke så hårdt sån, nogle bliver rigtig kede af det og kan slet ikke klare noget når ens forældre bliver skilt, self. var jeg lidt ked af det, men jeg havde mange problemer med ham også..
Men så flyttede jeg selv sammen med min mor, og det var det væreste nogensinde. vi skændes som aldrig før og jeg havde det så slemt med hende.. jeg følte ingen i familien kunne lide mig mere.. eller det kunne de heller ikke fordi det hele var min skyld at det var sådan med mig og min mor åbenbart.. og hun begyndte også at gå ned..
omkring lidt før jul sidste år begyndte jeg at cutte, igen, har gjort engang før pågrund af mobning og sån, men det her, det var slemt og det var hver dag. Lærerne ogdagede det self. og jeg begyndte at snakke med min lærer og sån, men det blev værre, både derhjemme og i skolen, jeg var ikke sammen med de andre mere, og kunne ikke følge med i timerne, og havde rigtig meget fravær hvor jeg bare var der hjemme, jeg sov dagene væk og spiste ikke rigtigt..
i febuar var det så slemt at jeg tog nogle piller og blev indlagt. Jeg begyndte så at snakke med en physolog(staves), og begyndte at snakke mere med folk i skolen og komme lidt mere med, og begyndte at føle mig som en del af familien igen og smilede igen. Folk var så glade og min bedsteveninde, da de ikke havde set mig smile i så lang tid. Jeg stoppede også lige så¨stille med at cutte og hører deprimerede musik, hang mere ud mere vennerne og sån, men det gik stadig ned af med det faglige i skolen og mig og min mor havde stadig vores turer, hele tiden..men var træt af at være så tirst så jeg skjulte det og begyndte at få det bedre.
Nu er jeg så på efterskole, og jeg har det stadig svært med min mor, bor stadig selv med hende, og vi har det meget svært sammen, og på efterskolen har jeg det stadig svært fagligt. Jeg havde en rigtig god sommerferie og var meget glad.. Men efter jeg er kommet på efterskole har jeg bare følt mig så ensom.. ingen opmærksomhed fra min mor overhovedet, og det er så svært for mig at snakke med folk på skolen, jeg er begyndt at cutte igen.. og græder hele tiden, når jeg er alene.. føler det hele er svært og har de sygeste tanker om alt muligt..
jeg lægger vågen om natten og smiler ikke mere.. og min bedsteveninde, som har hjulpet mig gennem alt, jeg føler mig “forladt” af hende, at hun glider fra mig, jeg har ingen føler jeg.. ingen venner, og min familie.. det bare.. folk tror jeg er hende den glade og lidt gernerte person, men jeg føler bare ingenting.
Vil så gerne have hjælp, den hjælp jeg aldrig fik.. eller da jeg gik hos physhogolog, det var fint nok i starten, og jeg var da også blevet gladere, men nu føler jeg mig helt tom.. jeg savner min mor, at vi bare kunne have det godt sammen.. ved godt der er folk som har det meget værre end mig, og fik tit at vide at der så mange børn der har det værre, og ja det er der da, men hvad hjælper det mig, er træt af holde det hele inde, og jeg er træt af hele tiden sidde med tårer i øjenene og cutte..
hvordan skulle jeg nogensinde blive lykkelig.. undskyld for min lange besked, følte bare jeg måtte have det hele ud.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.