Kære pige på 17 år
Jeg kan godt forstå, du er lidt opgivende overfor jeres situation i familien. Det virker ikke som om, at de fælles opgaver i jeres hjem, er delt ligeligt imellem jer, hvilket ellers vil være helt rimeligt. At din søster, som du skriver, også stjæler fra jer må også være temmelig bekymrende og frustrerende for jer.
Det virker som om, det er svært for jer, at få aftalerne i dagligdagen til at fungere, og især nu hvor din mor ikke kan lave noget pga. sin arm bliver det tydeligere.
Det at, din søster tager jeres ting, tænker jeg måske ikke, hun opfatter som at stjæle, hun synes måske bare, at hun låner de ting I har, og hun betragter sikkert mad, og slik i huset som fælleseje. Tror du, at det kan være sådan din søster tænker? Jeg ved godt, at det ikke gør det lettere, når hun måske lige har nappet din ynglings bluse - men måske kan det give en forståelse for hvordan hun tænker?
Det havde selvfølgelig været rart, hvis din søster bare ville gøre som der blev sagt, og spørge om love til at tage tingene... Men sådan foregår det desværre ikke altid, i et hjem med teenagere. Ofte har unge på 15 år nok i dem selv, de er på vej fra barn til ung, har travlt med at finde rundt i sig selv, og ser ikke altid lige deres indsats i helt samme perspektiv som resten af familien. Hun deltager nok ikke helt så meget i familiens fællesskab, og tager ikke imod ordre, fra hverken forældre, eller søskende. Kan du måske kende noget af beskrivelsen, da du var på den alder? Ikke fordi, din søster bare skal have frit lejde - det tror jeg ikke hjælper jer derhjemme...du er jo også selv teenager, som for tiden står lidt i en 'voksen' rolle over for søster.
Ofte så bidrager skænderier, negative og stikkende bemærkninger, til skyldfølelse - til at frustrationer og konflikter optrappes og låser situationen. Oftest er der ikke nogle forslag til hvordan det kan ændres eller det der bare en smule godt. Det kan være, at I siger sådan her til hinanden: 'Hvorfor smutter du altid fra opvasken' eller 'Du gør aldrig noget for at hjælpe', hvor ordene 'aldrig' og 'altid' kommer til at dække over, de gange det er anderledes, eller måske bare at søster/I har hjulpet lidt. Så det gælder også om, at få øje på de små ting og gør dem tydeligere - det virker ofte positivt på de fleste...Jeg tænker, at det måske også er derfor din mor har trukket sig fra at 'straffe'/ stille negative konsekvenser op?
For at få en god stemning i jeres familie, er det vigtigt at samarbejde om, at I omgås hinanden på en ordentlig måde - der skal være en god tone, og alle skal deltage, og tage ansvar for de huslige opgaver, og at I har det godt sammen. Kort sagt handler det nok om, at I lægger vægt på dialogen, at I får talt sammen og laver aftaler I kan stå inde for hver især og som familie.
Begynd med aftaler der har stor sandsynlighed for at lykkes, det gør det lettere at bygge oven på. Det betyder også, at der måske til at begynde med, er nogle ting, som I ikke gør som I plejer - noget som I skal sige 'pyt med det' til og i stedet kan sige 'dejligt, at vi sidder sammen og hygger om aftensmaden' eller 'fedt, at du lige husker at spørge om den trøje'... Kan du mon følge mig i, at det kræver ændringer, for at rette kursen mod fokus på det der lykkes, og huske at fortælle hinanden det, uden at det kommer til at virke akavet i jeres familie?
For at opnå det, vil jeg foreslå dig, at I aftaler; at I hver i sær tænker over, og skriver ned hvordan og hvad der skal til for at stemningen bliver mere positiv og rar at være i, samt at de huslige opgaver deles i blandt jer. Så I sammen kan tale om hvilke tanker og forslag I har, når I alle tre sætter jer sammen, og sammen laver aftaler og en plan, og skriver det ind i et ugeskema. Det kan være alt, lige fra aftaler om menuen for aftensmad til tømme skrald. Alt efter hvor detaljeret I har brug for det. Det kan være, at søster skal have lov til at vælge hvilke pligter hun vil udføre...her i den første tid? Sørg for at sætte et par timer af til at få aftalerne på plads, dvs. at I alle har sat tid af til at tale sammen.
Jeg vil foreslå, at I nedskriver nogle regler for, hvad man frit kan tage i køkkenet, og hvornår man er nødt til at spørge om lov. Der kan også stå, at skal man låne noget, af sin mor eller søster, skal man altid spørge om lov. Hvem der gør hvad, hvornår alt efter hvordan jeres skole, arbejde og fritidsinteresser kan passes ind. Husk også at afsætte tid til hygge, til at være sammen med hinanden!
Når I skrevet det ned som er vigtigt, så aftal hvornår I kigger på skemaet igen - det kan være hver dag til at begynde med, og en gang om ugen længere ude i fremtiden. Vær enige om, at planen kan ændres, men det kræver at I fælles har aftalt det...
Måske har din mor mulighed for, at give en form for belønning, ved veludført arbejde, når ugen er omme, eller at i sammen aftaler belønninger?
Jeg tror det er vigtigt, at du/I er meget imødekommende og positiv, overfor din søster, prøv at komme hende lidt i møde, ved fx at spørge om hun vil med i biografen, eller ud at shoppe. Du kan også forære hende et tørklæde, du ikke bruger eller lign. Det der er vigtigt, er at få genopbygget, tror jeg, er samarbejdet, den gensidige respekt og tillid. Jeg tror også, at din mor, og i to søstre med fælles hjælp, og en positiv, men beslutsom tilgang, på sigt kan ændre positivt på jeres families stemning, og din søster får øje på det gode ved at have en familie, selvom man er teenager...
Du er altid velkommen til at ringe ind eller sms'e på 116 111, og din mor har også mulighed for at ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57 - eller sende en mail til os via vores hjemmeside.
Venlig hilsen Børnebrevkassen
