Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp med at sig det til min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det, din far gør, er ikke ok! At tale grimt er noget, vi alle kan komme til indimellem, men at sige så mange grimme og sårende ting er ikke slet i orden. Det skal din far stoppe med!

Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at din far har meget svært ved at styre hans temperament. Så når han bliver så sur, er det vigtigt, at du husker, at det ikke er din skyld. Det er derimod ham, der ikke har lært, hvordan han styrer hans følelser.  

Derfor er jeg glad for at læse, at du har fortalt din mor, hvordan du har det hjemme hos din far. Det er nemlig ikke noget, du kan holde til at gå med alene. Men hvis der skal ske en ændring, skal din far vide, at du ikke bryder dig om at være hjemme hos ham. At du faktisk er rigtig bange.

Derfor tænker jeg på, om du mon kan forestille dig at tage en snak med ham? Du kan også overveje, om du hellere vil skrive et brev til ham – det er nogle gange en bedre måde, fordi han læser det på et tidspunkt, hvor du ikke er der. Det gør også, at du kan være sikker på, at han læser brevet og hører, hvad du har på hjerte. Måske kan du give ham det på et tidspunkt, hvor du er hjemme hos din mor? Så har han mulighed for at tænke over det, du har skrevet. 

Du kan måske starte: Kære far. Engang havde vi det rigtig godt sammen – og det håber jeg sådan, at vi kunne få igen. Men lige nu er jeg mest ked af det..

Afslutningsvis kan du skrive, at du elsker ham og sådan håber, at han har lyst til at arbejde med sit temperament. 

Hvis du ikke har mod på at tale eller skrive til ham, så synes jeg, du skal kontakte Statsforvaltningen og fortælle dem, at du ikke bryder dig om at være hos din far. At du føler dig utryg. Du kan bruge det, der hedder "initiativret". Det kan du læse mere om her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse-rettigheder. Måske du sammen med din mor kan kigge på vores hjemmeside og få hende til at hjælpe dig med at kontakte Statsforvaltningen?

Hos mange kommuner er der også tilbud til borgere, der har brug for hjælp til at arbejde med deres temperament. Men det kræver, at din far er klar til at gøre noget anderledes.. Hvis han er det, kan du jo anbefale ham, at han undersøger, om der er noget hjælp, han kan få. I forhold til din fars kæreste og din søster, så kan jeg godt forstå, at du tænker meget på dem. Men du er kun 13 år - og derfor er det på ingen måde dit ansvar at sige stop. Det er altså din fars kæreste, der selv skal sige stop. Hvis du føler for det, kan du jo fortælle hende, at du tænker meget på hende. Mon ikke hun vil blive glad for at høre det?! 

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre - og vigtigst af alt, så håber jeg sådan, at du ved, at du ALDRIG fortjener at blive talt grimt til. Husk det. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat