Kære pige på 11
Tak for dit brev. Det er rigtig godt at du har skrevet til os for at få hjælp. Det er helt naturligt, at du har brug for nogle voksne, som du kan snakke med om de ting, der bekymrer dig, og jeg kan godt forstå, at du er ked af, at du ikke har så meget tid sammen med dine forældre.
Jeg tænker på, om din mor mon ved, hvor meget du savner hendes støtte? Var det mon muligt for dig at fortælle hende, at du indimellem er bange og trist, fordi der er mange ting, du har brug for at snakke om..? Du skriver, at du er ked af, at din oldemor er indlagt på sygehuset. Måske har du er nært forhold til hende..? Kunne du mon fortælle din mor, at du er bekymret for din oldemor og måske foreslå, at I skal besøge hende..?
Du skriver også, at du snart skal have din menustration, og at det bekymrer dig. Er det mon noget bestemt, der bekymrer dig? Jeg tænker, at det også kunne være godt at snakke med en voksen om det. Det er ofte noget der bliver taget op i klassen, men måske har I ikke haft om det endnu..? Hvis du ikke synes, at du kan snakke med din mor om det, kan du evt. snakke med din lærer eller sundhedsplejersken på skolen? Du kan måske også prøve at snakke lidt med dem om, hvordan du har det hjemme, og at du savner støtte fra dine forældre.
Du må også gerne skrive til os igen, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en rådgiver. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle hvem du er. Rådgiveren kan spørge lidt mere ind til, hvordan du har det derhjemme, og måske hjælpe dig med at finde frem til en eller flere voksne i nærheden af dig, som vil kunne hjælpe dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
