Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp, det er det eneste jeg vil have

Hejsa bb..

Jeg er en pige på 12 år..

Keg har rigtig mange problemer for tiden. Og er ked af det nærmest altid..

Jeg bliver tit ret hidsig og rigtig sur på mine forældre.. Det skete for ikke så lang tid siden. Men jeg har også haft det svært i skolen. Og da jeg ikke ville i skole der, fik keg meget fravær..

Og så holdte skolen et møde med lærerne en psykolog og socialrådgiver.. Hvor jeg så kom ind og snakke med psykologen.. Og så blev jeg sendt videre til noget hvor jeg skal til samtale og snakke hvor de så finder ud af om jeg fejler noget..

Og jeg vil ikke fejle noget og det går mig rigtig meget på, fordi at hvis jeg fejler noget, så fejler jeg helt sikkert ADD. Men det er noget jeg tror..

Og jeg har snakket med mine forældre og lærer om det. Og jeg skal snart der ind igen.

Og sidste gang jeg var inde at snakke med dem sagde de at de tror jeg har autistiske træk. Og jeg vil ikke være autist.

Jeg orker heller ikke noget. Jeg vil ikke være hjemme eller i skolen. Og tror jeg har en depresion eller noget for jeg er bare så ked af det og trist..

Og så bruger jeg alle mine kræfter på, at virke glad. Og det er så hårdt. For jeg VIL være glad uden at spille glad.. Kan i ikke godt hjælpe mig med at finde ud af hvorfor jeg er så trist..

Hilsen mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har haft mod til at skrive. Jeg forstår virkelig godt, at du ikke har det godt lige nu. Der er mange ting i dit liv at tænke på og bekymrer sig om.

Det varmer mit hjerte, at du skriver, du bare vil være glad! Det er en stærk vilje, du har, og den skal du holde fast i, selvom jeg godt ved, at det kan være svært.

Når man har så meget inde i sit hoved, som du har lige nu, er det klart at skolen bliver svær at overskue. Måske forsøger du også at være glad, for ikke at få for mange spørgsmål fra dine kammerater, måske prøver du at gemme dig lidt ved at vise glæde uden at være glad?

Jeg ved fra andre unge, at det er en super svær tid, mens man går og venter på at få svar på, om man fejler noget. Man kan sige at sandheden kan være øv, men uvisheden er meget værre. Jeg tror, at når du er færdig med dine møder, måske test og fået et svar, så kan du begynde at finde rigtig glæde og ro med det.

Det betyder ikke at det ikke er svært for dig, men så ved de voksne, hvad der skal til for at støtte dig, og I kan sammen hjælpes ad med at få dit liv gjort godt.

Indtil du er færdig med at blive undersøgt, er det vigtigt, at du får fortalt din forældre, hvordan du har det. Hvis det er svært at snakke med dine forældre om det, kan du måske fortælle psykologen om det. Fortælle at du har brug for at få hjælp til at være i den her tid, mens de finder ud af, hvad det er du fejler.

Måske har du en masse spørgsmål, som handler om de ting, de tror du kan fejle, så er det en god ide at skrive dem ned, så de voksne kan hjælpe dig med at finde svar. Det er helt normalt at have mange spørgsmål til noget, man måske fejler, det har voksne også, og du har ret til svar, som du kan føle dig tryg ved.

Måske kunne det - her i den her ventetid - være en hjælp for dig at lave en aftale med dig selv om at mindst en gang om dagen, skulle du gøre noget rigtig rart for dig selv, for at holde en pause fra alle de triste tanker. Det kunne være at bage en kage, gå en tur, læse en bog/blad, gå i svømmehal, mødes med en veninde, se din ynglings serie, måske tage på en tur med din mor eller noget helt andet, du kan lide.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor vi er klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørnTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat