Kære pige på 15
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes der er svære ting der fylder i dit liv. Det er aldrig en rar følelse at blive drillet og især ikke når man ikke forstår hvorfor. Hvor er jeg glad for at høre, at du har din søster, og at hun kan hjælpe dig og er der for dig som god støtte. Jeg kan forestille mig, at det kan skabe lidt tryghed for dig i en ellers lidt utryg verden, hvor du er bange for din fars reaktioner, og din lærer desværre endnu ikke får helt sluttet drillerierne.
I forhold til drillerierne, så synes jeg din søsters råd med at gå til dine lærere er rigtig godt. Men når nu din lærer gør noget, men drillerierne kommer igen, så tænker jeg, at det er nødvendigt, at der bliver gjort mere end det din lærer gør. Er det muligt for dig, og gerne med hjælp fra din søster, at få snakket med en anden lærer eller den lærer du har talt med før? Eller måske kan du skrive det til dine lærere i et brev eller inde på intra, så der er flere der ved, hvad der sker og det ikke er stoppet endnu?
Rigtig tit er det sådan at drillerier ikke stopper helt før man ændrer hele klassens kultur og måder at være sammen. Det at drille og mobbe, kan være blevet en dårlig stil man kører i klassen, uden at nogen har det godt med det. Og det kan kræve flere voksne at få kultur og stemning i en klasse ændret. Måske både klasselæreren og matematiklæreren og f.eks. idrætslæreren skal være med til at lave en samlet indsats overfor klassen. Nogle kan godt blive lidt bekymret for at sige til en lærer at de bliver drillet, men du har allerede været super modig og sej og har allerede sagt det til en voksen, så det skal du blive ved med indtil det bliver stoppet. Det kan være rigtig svært at sige det mange gange og måske til flere voksne, men det er simpelthen de voksnes ansvar at alle i klassen har det godt og det skal de nogle gange mindes om lidt flere gange. De er nødt til at forstå, hvordan du har det, og du har det så dårligt at vil flytte skole. Hvis lærerne ikke gør noget, så er det videre til skolelederen - det kan være en mail, hvis det ikke lige er en skole leder man har mod på at snakke med?!
I nogle klasser holder man klassemøder, hvor man taler hele klassen om, hvordan man har det. Kender du det? Måske I gør noget lignende i jeres klasse? Hvis du har mod på det, kunne det jo være, at du kan tage emnet op til sådan et møde. Jeg synes det er så fint at du skriver, at du ikke forstår hvorfor og det er meget ærligt og måske man kunne stille dem der driller det spørgsmål direkte mens læreren styrer processen, så de må give dig et ordentligt svar. Det kræver meget mod og kræver, at man er klar til at høre svaret, som man måske så kan arbejde lidt med selv. Hvis man ikke har lyst til selv at blive så direkte inddraget i sådan et klasse-møde, så kunne du måske aftale med læreren at hun tager det helt op uden at nævne dig direkte. Det er vigtigt, er at møder bliver holdt flere gange. Det kan være en gang om ugen til at begynde med, og når det går godt, så et møde hver anden uge eller en gang om måneden. Trivsel og tryghed i klassen og i skolen, er vigtigt for at man har ro til at lære.
Du fortæller, at din far er rigtig glad for din skole, men lytter ikke til dig. Jeg forstår det som sådan, at du har prøvet at tale med ham om, at du ikke er glad for skolen. Er det rigtig forstået? Nogle gange skal man virkelig planlægge og tænke en samtale igennem inden lige fra hvad man vil sige, hvordan man vil sige det og hvordan man vil starte og måske vigtigst, hvornår man vil sige det. Nogle voksne er bedst til at lytte når man lige rammer det rigtige tidspunkt, hvor de er 'klar'. Måske har I nogle rolige stunder i løbet af weekenden, hvor det kunne være oplagt?
Når nu du taler så godt med din søster og I er så tæt med hinanden, kunne hun så måske hjælpe dig med at tale med din far om, at du ikke bryder dig om din skolen, når de driller? Eller kunne det måske være en ide at starte et helt andet sted og tale med en voksen, udover din søster, om, hvordan du har det med din far? Måske det kan være, at du har en voksen i din verden som du er tryg ved, som du kan tale med og som måske kan være med på sidelinjen når du taler med din far. Måske en venindes mor, en lærer, måske en voksen fra ungdomsklubben, hvis du går i sådan en, eller går du til en fritidsaktivitet, hvor der måske er en god voksen? Nogle gange kan det have en god indvirkning, at en (voksen) udefra, som ser tingene lidt anderledes end dem man skal tale med, er med i lidt svære samtaler. Især når man måske er lidt bekymret for samtalen på forhånd. Lad mig slå fast, at det er ulovligt og virkelig forkert at slå børn, ligemeget hvad - det din far udsætter dig for er vold. Det kan være endnu en grund til at det kan være fint, at der er en mere tilstede når du taler med din far om din situation på skolen. Jeg skriver 'når' som om du er klar til det når som helst, men det er ikke sikkert, at du er det? Det kan tage lang tid at blive klar og finde mod til en svær samtale og det er helt okay at man tager sig den tid man skal bruge. Det må du endelig huske.
Jeg kan sagtens forstå, at du er bange for at din far slår igen og det at du er bange for at han slår, er utrygt og ikke noget du skal gå med alene. Mon din søster ved, at du er så bange for din fars reaktioner overfor dig, og vil hun hjælpe med at snakke med din lærer om det, så I få hjælp til derhjemme. Eller måske har du mod på at snakke med din lærer om det, når du snakker om drillerierne...?
Jeg fornemmer at du er en pige, som rigtig gerne vil have det godt det godt og gøre det bedste, at du spørger om hjælp til ting som ikke er som du tænker og føler at de skal være. Det er en meget stærk og god evne og den skal du være rigtig stolt af. Det er så flot at reagere, når man ikke har det godt. Stol på dine styrker, når du på et tidspunkt bliver klar til at handle på de svære ting som fylder i dit liv.
Du er også meget velkomme til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen 116111, så vi har mulighed for at støtte og tale mere med dig.
Jeg ønsker dig alt godt.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
