Kære pige på 15 år.
Du har taget et modigt skridt mod at få det bedre i din skole og familie. Det er stærkt midt i den omvæltning, det må være, at skifte skole. Der følger jo meget nyt med, som du selv skriver. Både med ny lærer og nye klassekammerater. Og så også flere lektier, fremlæggelser og afleveringer. Det, kan jeg godt forstå, må være stressende. Det er er så fint, at du kan mærke dine følelser omkring at skifte skole.
Du skriver at du lige har skiftet skole. Her skal du lære en helt ny klasse og de nye lærere at kende, og du skal lære hvordan deres undervisning foregår. Du skriver, at du græder hver aften, og det lyder som om, det er rigtigt hårdt for dig at starte i den nye skole.
Jeg kan forstå, du bliver nervøs, når du skal fremlægge foran din nye klasse. Det er kroppen, der godt ved, at mange hører på dig. Derfor sender kroppen nogle hormoner ud, som en slags energi, så du bedre kan fremlægge. Ofte føles det bare vildt i kroppen, og som om det ikke er meningen. Og det er jo lidt skørt. Følelsen af at blive nervøs er der rigtigt mange der har. Mange er nervøse selvom de taler foran nogen hver dag. De fleste bliver bare “vant” til den ubehagelige følelse. Og det kræver mod at blive ved med at gøre det. Mod som jeg ser du har, når du skriver herind. Mon du fremlagde i den gamle skole? Kan du huske hvordan det var?
Det du kan gøre, når du skal fremlægge, er for eksempel at trække vejret ned i maven og puste langsomt ud – sådan at udåndingen bliver længere end indåndingen. Du kan tælle til 4 når du trækker vejret ind og tælle til 6 når du puster ud. Det får kroppen til at falde til ro.
Når det bliver din tur til at fremlægge kan du mærke dine fodsåler mod gulvet/skoen. Mærke hvor vægten er under fødderne. Det kan være på forfoden, hælen, inderside og yderside af fødderne. Det kan du gøre både stående og siddende.
Og så tænker jeg også, du kan prøve at fortælle din lærer, hvad du føler, hvis det giver mening for dig. Jeg tænker, at læreren måske har nogle ideer til, hvordan presset kan lettes lidt, indtil du er faldet mere til. Nogen gange har skolerne også en sundhedsplejerske eller anden voksen tilknyttet, som du vil kunne tale med.
En anden mulighed er at sige det til din mor, og så kan I sammen finde ud af, hvad I skal gøre. Du kan evt. vise hende det brev du har sendt herind. Hvad tænker du om det?
Vi hører ofte fra børn og unge, at de føler sig pressede og stressede. Derfor har vi samlet en masse gode råd inde på vores hjemmeside. Jeg sender dig lige et link til siden her: Stress
Samtidig med at du har problemer med den nye skole er din bror flyttet over til din far, og du kan mærke på din mor, at det gør hende ked af det. Du skriver, det føles som om din mor skubber dig væk, når din bror er på besøg. Jeg kan forestille mig, at det ikke føles særligt rart. Det må være underligt, at hun pludselig behandler jer så forskelligt.
Hvis du viser din mor brevet, så vil hun læse hvad du har skrevet om det. Måske vil hun også sige noget til det og så kan I snakke om det. Hvordan ville det være? Det er din mors ansvar at finde ud af en måde hun kan være der for både dig og din bror, og jeg tænker det er vigtigt hun ved, at du føler dig udenfor. Det er ikke sikkert det er noget, hun har tænkt over, så jeg synes helt sikkert du skal fortælle hende, hvordan du har det med det.
Så du, modige pige, skal måske ud at snakke med nogen du tænker vil være gode at snakke med. Jeg håber, brevet her vil lette det hele lidt, og du vil finde nogle gode løsninger som vil hjælpe dig.
Hvis du skulle få lyst til at snakke med en voksen herinde på BørneTelefonen er du altid velkommen til at chatte, sms’e eller ringe på 116111.
De bedste hilsner og masser støtte til dig fra BørneTelefonen
