Kære pige på 10 år
Tusind tak for dit meget ærlige og modige brev, hvor du fortæller om, de svære ting du oplever og har oplevet i dit liv. Jeg kan rigtig godt forstå, at det er svært at være dig lige nu, så hvor er det godt, at du har skrevet til brevkassen.
Det er meget alvorligt at skade sig selv ved at cutte og det skal du – som du også så fint selv skriver – have noget hjælp til at stoppe. At skrive til brevkassen er et skridt i den rigtige retning mod den hjælp, og det er så flot. Det fortæller mig, at du er rigtig god til at mærke efter, hvordan du har det.
Du fortæller om, hvordan din storesøster gennem længere tid har været syg, og hvilke betydninger det har haft for dig og din familie. Du fortæller, at I er en stor familie, og at det selvfølgelig er hårdt for hele familien, når nogen er syge.
Du virker som en stærk pige, der er rigtig god til at passe på din familie, og du bekymrer dig rigtig meget for, hvordan de har det. Det synes jeg er virkelig fint.
Men samtidig har det måske også været svært at passe på dig selv, og det er helt forståeligt med alle de ting, som du har oplevet. Selvskade er en måde at håndtere de svære følelser, tanker og oplevelser på. Det er også en måde at overleve på, når man udsættes for nogle svære ting.
Hvis du har lyst, kan du læse lidt mere om selvskade her: http://www.lmsselvskade.dk/om-selvskade/. Det er LMS – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside. Det kan måske give dig lidt ro at læse, hvad det handler om, når man skader sig selv på den måde. På hjemmesiden, kan du også finde råd til, hvordan man kan stoppe, bla. har de en rådgivning, du kan kontakte.
Det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om, hvordan du har det, så du kan få noget hjælp og så du kan få det godt igen. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at det er svært at skulle tale med dine forældre om det. Nogle gange kan de godt blive lidt forskrækkede og bange, fordi de ikke ved hvad de skal sige eller gøre.
Du skriver, at du går til psykolog, men du skriver ikke om du har talt med psykologen om, at du skader dig selv. Men det virker ikke sådan for mig, mon det er rigtigt forstået?
Det kan være, at du i første omgang har det bedre med at tale med en anden voksen om det. Det kunne måske være en lærer fra din skole, som du føler dig særlig tryg ved. Og måske kan den lærer så hjælpe dig med at tale med dine forældre.
Du kan måske vise din lærer eller dine forældre dit brev og mit svar, så de har bedre mulighed for at forstå, hvordan du har det lige nu. Det kan også være en rigtig god støtte for dig selv, når du skal sige de svære ting. Hvis du vælger at vise dine forældre brevet og mit svar, vil jeg lige tilføje at dine forældre måske sammen med dig kan kigge på www.selvskade.dk, altså hjemmesiden for LMS, her er også råd at hente til forældre, hvordan de bedst hjælper og støtter deres barn/børn.
Og måske vil det så blive lidt lettere for dig at tale med psykologen om det efterfølgende. Men det er kun dig, der kan mærke, hvad der er den rigtige vej for dig. Jeg forsøger bare at give dig nogle forskellige muligheder, så det måske kan gøre det mere overskueligt for dig at få den hjælp, som du fortjener.
Måske har dit brev og mit svar allerede givet dig det sidste mod til at tale med psykologen om det.
Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt ro, og at det har givet dig troen på, at du kan få det godt igen. Du har allerede været utrolig modig ved at skrive til brevkassen.
Husk at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Den er gratis og anonym, og den er åben hver dag fra kl 11-23. De søde og dygtige rådgivere sidder klar til at lytte, og det kan måske være rart for dig at tale lidt mere om, hvordan du har det undervejs. Eller hvis du har brug for at få det sidste mod eller kram.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen