Brev

Hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Tak for dit fine og meget velskrevne brev.

Du beskriver virkelig godt, de følelser du har til din mor som både indeholder kærlighed, vrede og sorg. Alle de følelser du mærker, er helt forståelige.

Det, du beskriver, at din mor har udsat dig for, er helt klart verbal- og følelsesmæssig vold. Man kan også kalde det for psykisk vold. Det er faktisk lige så skadende og ulovligt, som det er at slå. Derfor vil jeg lige starte med at fastslå, at du på ingen måde overreagerer. Tværtimod synes jeg, at du har reageret meget modent og voksent. Men det er selvfølgelig ikke meningen, at du skal være den voksne. Så det er naturligt, at det fylder rigtig meget i dine tanker.

Det er helt almindeligt, at børn kommer til at ødelægge ting. I øjeblikket vil de fleste forældre reagere, en del måske også med vrede. Men din mors reaktioner på det er overhovedet ikke i orden.

Det er helt i orden, at mærke sine egne grænser og sige fra, hvis de er ved at blive overskredet. Det er dét, jeg læser, du har gjort, da du ikke følte dig klar til at møde din mors nye kæreste. Det skulle hun også have respekteret!

Det er virkelig godt gået af dig, at du har fortalt hende om alle dine tanker, om de ting hun gør og siger. Det kræver meget mod og styrke at kunne gøre det. Det må også være rart for dig, at du føler, at din mor lytter til det du siger og forstår dig. Det er tydeligt, at din mor også elsker dig, men måske har svært ved at håndtere vrede. Det er ikke din skyld og burde ikke gå ud over dig.

Det er aldrig okay at hun truer dig på den måde. Den slags sætter sine spor, som du så fint skriver. Og derfor skal du også have hjælp til at få snakket om det. Det er rigtig mange år du har gået med de “ar”. Og du beskriver også, at du ændrer din adfærd og “taler hende efter munden sommetider”, fordi du frygter nye trusler. Det er hæmmende ikke at kunne gøre eller sige, som man har lyst.

Jeg kan forstå, at du har en god kæreste, som du kan snakke med. Det er virkelig godt at høre, at du har ham. Det er så vigtigt, at kunne fortælle om sine tanker til én, der bare lytter og er der for én.

Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan dit forhold til din far mon er? Du skriver, at han har været til stede ved jeres sidste skænderi, dog uden at blande sig. Jeg tænker, at det også betyder, at han godt ved hvordan dig og dit mors forhold er.

Hvordan ville det mon være for dig at snakke med din far om alt det her? Det kan være, at han vil være god at snakke med, fordi han også kender din mor rigtig godt? Det kan være, at han forstår dig, når du siger, at du både elsker din mor men også har lyst til at bryde kontakten med hende. Især nu hvor de skal skilles, kan det måske være nemmere at forstå din situation?

En måde at snakke med ham om det på kunne være at vise ham det her brev. Det kan også være, at du allerede ved, at det ikke er en mulighed. Måske har du endda allerede forsøgt?

Jeg tænker i hvert fald, at du skal have snakket med en voksen om alt det her. Du skal ikke gå alene med så mange tanker og sorg, som du gør lige nu. Det er ikke meningen, at du skal gå og føle dig uønsket og forsømt.  Selvom jeg sagtens kan forstå, du har føler sådan, ud fra det du fortæller at have oplevet.

Vidste du mon, at du faktisk kan få rådgivning i din kommune? Du kan finde nummeret på din kommunes hjemmeside. Når man, ligesom dig, ikke har det godt derhjemme, har man ret til at få hjælp af sin kommune. Når du ringer derind, kan du fortælle om de ting, der er sket og sker mellem dig og din mor. Præcis som du har gjort her i brevet. Du kan enten vælge at være anonym og bare få rådgivning, eller du kan vælge, at fortælle hvem du er.

Hvis du vælger det sidste, skal kommunen hjælpe dig med at finde en løsning. Det kan være, at de kan hjælpe dig med at få en ungdomsbolig, så du ikke behøver at bo derhjemme længere.

Jeg kan desværre ikke love dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg kan fortælle dig, at du har ret til at blive passet på derhjemme og du har ret til at få hjælp fra kommunen, når du ikke bliver det.

Jeg læser også, at du elsker din mor meget højt. Det kan jeg godt forstå. Måske ville det endda være godt for jeres forhold, at i fik lidt hjælp udefra? Hvad tænker du mon om det?

Jeg synes virkelig, at du er god til at fortælle hvordan du har det. Du er meget reflekteret og moden i dine tanker. Det er også utrolig stærkt, at du har skrevet alt det her ned og sendt det herind i et brev. Jeg håber, at du vil bruge den styrke til at få snakket med nogen andre om det. Om det så er din far, kommunen eller måske en helt tredje voksen? Det kan for eksempel være din kærestes forældre eller en lærer fra din skole.

Husk, at du også altid er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at snakke lidt mere om det hele, før du tager skridtet videre.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat