Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp !!!!!!!!

Jeg er en dreng på 13 år og har et stort problem. Jeg har 2 gode bedste venner og de er der virkelig for mig og vi kan aldrig skilles. Vi laver alt sammen. Vi kan godt være lidt smart i en fart nogen gange om kommer i nogle problemer.

Derfor kan vi godt ses som de “slemme drenge” Selvom vi er et par gode drenge. En tirsdag hvor jeg kom lidt tidlig i skole uden nogen yderligere eftertanke. Min bedste ven er der også en af dem. Vi snakker så og han ender med at trække et par smør knive med spidsslevet spids på. Som han så havde en ide med at vi skulle kaste med disse så kaldte “knive” De gør vi begge uden at tænke videre over det.

Den sidste af os tre kommer også men “nåede” ikke at kaste hvis man kan sige det sådan. Vi ender med at blive “opdaget” og får temmelig meget skeld ud af ALLE. Vi ser først der hvor seriøst det egenlig er. Vi havde 2 andre perioder som også fik skrevet hjem så det er den 3 på 2 uger vi fik skrevet hjem. Min mor bliver rasende og meget sur. Forstålig. Hun tager min computer og mobil. Jeg bliver ked af det og sur fordi jeg har dårlig samvittighed over det der er sket. Men min mor ville ikke snakke og mener det er min egen skyld igen forståligt(har altid været gode venner med mor og hader at være uvenner med hende.)

Jeg siger så til hende efter en uge uden telefon eller computer jeg har snakket med mine venner og siger vi skal have en pause og ikke se hinanden mere. Det løj jeg igen og havde ikke sagt noget :/ nu igår stod jeg til skolehjem samtale og min mor ville vide og jeg havde været sammen med dem.

Min mor er sur på en af drengene fordi han tog knivene med og hun syntes han er dårlig selskab. Jeg syntes det tværtimod.
Jeg er nød til at sige til hende jeg har været sammen med drengen og nu står jeg igen uden computer mobil og en sur mor. HAR MEGET dårlig samvittighed over det her og prøver at snakke med min men hun vil ik fordi hun er sur.
Jeg vil gerne være sammen med drenge efter de er nogle gode fyre og bedste venner. Men min mor siger jeg ALDRIG må være sammen med “Peter igen siger vi bare dæk navn 🙂 )

Hvad skal jeg gøre skal jeg sige til venner jeg ville holde pause ville gerne men er bange for ikke holder det. Eller hvad ville i ikke nok hjælpe.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Jeg kan godt forstå, at du synes det er en lidt svær situation. Nogle gange kan man godt lade sig rive med og komme til at gøre nogle lidt dumme ting. Bagefter kan man måske godt se, at det ikke var så smart. Det lyder som om, at det er det der er sket for jer? Men som du også selv skriver, lyder du som en god dreng, der tænker over tingene. Og som nu har dårlig samvittighed overfor din mor, som du har et rigtig godt forhold til. Jeg synes, at du har gjort det helt rigtige ved at prøve at snakke med din mor. Måske skal hun lige have lidt længere tid, før hun helt forstår dig?

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide at være uvenner med din mor. At have et godt forhold til sin mor er en god og dejlig ting, og derfor kan jeg godt forstå, hvorfor du spørger hvad du skal gøre. For som jeg hører det, vil du gerne fortsætte med at se dine venner, men samtidig ikke skuffe din mor. Er det mon rigtigt?

Din mor må gerne have en holdning til dine venner. Og når hun siger, at din ven er dårligt selskab, gør hun det nok fordi hun ønsker at passe godt på dig. Men i sidste ende er det dig, der bestemmer, hvem du vil snakke med henne i skolen.  Derfor er jeg helt enig med dig i, at du må være ærlig og fortælle hende, at du stadig ses med dine bedste venner, fordi du har lyst til det.

Måske har hun lidt svært ved at forstå, at de også kan være rigtig gode venner for dig, fordi hun mest hører, når der er problemer? Jeg tænker på, om du sommetider har dine venner med hjem, så din mor kan hilse rigtigt på dem, og måske også opleve dem, når de ikke laver problemer? På den måde kan hun måske bedre forstå, hvorfor du er så glade for at have dem som venner.

Jeg synes, at du har skrevet et virkelig godt brev herind. Du får sagt, hvordan du har det. Det er  også meget tydeligt, at du også godt forstår, hvordan din mor har det. Kunne det mon være en mulighed, at vise hende det her brev?

Det kan også være, at du hellere vil skrive et nyt brev specielt til hende?

Det gode ved breve er, at man kan få sagt alle de ting, man gerne vil, uden at blive afbrudt eller glemme noget. Det kan også være nemmere for den der får brevet at kunne læse det i fred og ro. På den måde kan I måske få talt sammen igen på baggrund af det brev, og ikke fordi der er blevet skrevet hjem oppe fra skolen, som I plejer. For det er klart, at det giver jeres samtale en rigtig dårlig start.

Jeg er ikke i tvivl om, at din mor betyder rigtig meget for dig. Jeg er heller ikke i tvivl om, at du har hvad der skal til, for at få løst jeres problem. Du er god til at forklare dine tanker og til at se det fra begge sider. Det er en rigtig god ting at kunne. I skal nok arbejde mod at finde en løsning som I begge synes er nogenlunde. Om det så bliver at du kun må ses med dem hjemme hos dig, eller du måske bare skal ses med den ene af dem – det tror jeg på, I finder ud af sammen.

Har du brug for at tale mere om det, er BørneTelefonen altid klar her eller på tlf. 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat