Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp !!!!!!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Jeg kan godt forstå, at du synes det er en lidt svær situation. Nogle gange kan man godt lade sig rive med og komme til at gøre nogle lidt dumme ting. Bagefter kan man måske godt se, at det ikke var så smart. Det lyder som om, at det er det der er sket for jer? Men som du også selv skriver, lyder du som en god dreng, der tænker over tingene. Og som nu har dårlig samvittighed overfor din mor, som du har et rigtig godt forhold til. Jeg synes, at du har gjort det helt rigtige ved at prøve at snakke med din mor. Måske skal hun lige have lidt længere tid, før hun helt forstår dig?

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide at være uvenner med din mor. At have et godt forhold til sin mor er en god og dejlig ting, og derfor kan jeg godt forstå, hvorfor du spørger hvad du skal gøre. For som jeg hører det, vil du gerne fortsætte med at se dine venner, men samtidig ikke skuffe din mor. Er det mon rigtigt?

Din mor må gerne have en holdning til dine venner. Og når hun siger, at din ven er dårligt selskab, gør hun det nok fordi hun ønsker at passe godt på dig. Men i sidste ende er det dig, der bestemmer, hvem du vil snakke med henne i skolen.  Derfor er jeg helt enig med dig i, at du må være ærlig og fortælle hende, at du stadig ses med dine bedste venner, fordi du har lyst til det.

Måske har hun lidt svært ved at forstå, at de også kan være rigtig gode venner for dig, fordi hun mest hører, når der er problemer? Jeg tænker på, om du sommetider har dine venner med hjem, så din mor kan hilse rigtigt på dem, og måske også opleve dem, når de ikke laver problemer? På den måde kan hun måske bedre forstå, hvorfor du er så glade for at have dem som venner.

Jeg synes, at du har skrevet et virkelig godt brev herind. Du får sagt, hvordan du har det. Det er  også meget tydeligt, at du også godt forstår, hvordan din mor har det. Kunne det mon være en mulighed, at vise hende det her brev?

Det kan også være, at du hellere vil skrive et nyt brev specielt til hende?

Det gode ved breve er, at man kan få sagt alle de ting, man gerne vil, uden at blive afbrudt eller glemme noget. Det kan også være nemmere for den der får brevet at kunne læse det i fred og ro. På den måde kan I måske få talt sammen igen på baggrund af det brev, og ikke fordi der er blevet skrevet hjem oppe fra skolen, som I plejer. For det er klart, at det giver jeres samtale en rigtig dårlig start.

Jeg er ikke i tvivl om, at din mor betyder rigtig meget for dig. Jeg er heller ikke i tvivl om, at du har hvad der skal til, for at få løst jeres problem. Du er god til at forklare dine tanker og til at se det fra begge sider. Det er en rigtig god ting at kunne. I skal nok arbejde mod at finde en løsning som I begge synes er nogenlunde. Om det så bliver at du kun må ses med dem hjemme hos dig, eller du måske bare skal ses med den ene af dem – det tror jeg på, I finder ud af sammen.

Har du brug for at tale mere om det, er BørneTelefonen altid klar her eller på tlf. 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat