Hjælp

Kære du,

Hvor er det bare godt, at du skriver til os. Tusind tak for dit brev. Jeg kan sørme godt forstå, hvis du bliver trist og mister håbet lidt, når du har den oplevelse af, hvordan dine forældre er overfor dig. Det lyder ikke rart, og det lyder på ingen måde til at være okay for dig.

Forældre må selvfølgelig gerne opdrage deres børn, og nogle gange bliver de også nødt til at sige nogle ting, som børnene absolut ikke gider høre på... Men jeg synes, at du beskriver to forældre, som lyder meget kritiserende og nedladende overfor deres datter, og det er ikke okay!

Du har været rigtig sej og fundet modet til at sige det til din veninde. Godt gået! Jeg håber, at det var en rar oplevelse for dig at dele dine tanker og følelser med en veninde, som samtidig lyder til at tage dig meget alvorligt. Som din veninde så fint siger det, så har du behov for hjælp – og dine forældre har behov for hjælp. Og det er slet ikke en opgave, du skal tage på dig – det er der en voksen, som skal hjælpe dig med.

Det bedste du kan gøre for dig selv lige nu, tror jeg, er at mærke efter hvilken voksen du har størst glæde og tillid til – det kan være en lærer, en venindes mor, en pædagog i klubben eller en helt fjerde. Når du har fundet ud af det, kan du enten vise dit brev og mit svar til hende eller ham – eller du kan fortælle den voksen om, hvordan det er at være dig derhjemme, og hvordan du oplever, at dine forældre taler til dig og om dig. Den voksne er så forpligtet til at undersøge mulighederne for, at jeres familie kan få hjælp til at blive en god og glad familie igen. 

Måske kunne det være rart for dig at få nogle samtaler med enten den voksne, du betror dig til, eller måske til en psykolog, som er uddannet til at tale med børn om, hvordan de kan få det bedre, når de føler som du gør lige nu, kunne det ikke være rart? Måske har dine forældre brug for at få talt med nogen om, hvad der er svært i forældrerollen, siden de reagerer på den måde, de gør... Så... Tror du, at du kan finde alt dit mod en gang til og enten vise brevene eller betro dig til den voksne, du føler dig tryg ved?

Måske kunne du have lyst til, at din veninde gik med og støttede dig i at tale med den voksne, som du vil betro dig til – kunne det ikke være rart med hendes støtte, hvis hun har lyst til det?

Hvis du synes, at det er et meget stort skridt, så kan det måske være en start for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale om det med en af rådgiverne først? De er gode til at lytte og komme med nogle ideer til, hvordan du kan komme videre, måske kunne det være en idé?

Det er i hvert fald rigtig vigtigt, at du oplever, at der meget snart sker nogle forandringer hjemme hos dig – for dels er det som sagt overhovedet ikke okay at blive behandlet på den måde af sine forældre, og samtidig er det vigtigt for dig, at du nu føler dig støttet og lige så stille begynder at tage skridt til at blive gladere og have en lyst til livet og al det dejlige, livet kan bringe med sig. Det lyder til, at du i hvert fald har en dejlig veninde, som kun vil det bedste for dig – hvor er du heldig lige på det punkt.

Jeg sender en masse tanker, som gerne skulle give dig et stort mod til at fortsætte det, du allerede er i gang med – nemlig at blive gladere og få hjælp til din familie.

Bedste hilsner fra BørneBrevkassen