Kære pige
Hvor er det godt, at du har skrevet til BørneBrevkassen og bedt om hjælp, for det lyder absolut ikke til, at du har det ok. Du bor hos din far og hans nye familie og jeg kan forstå, at din mor har givet op, i forhold til din opdragelse.
Det virker som om, at grunden til, at din mor ikke magter dig mere, kun er dit butikstyveri. Er det rigtigt forstået ? Eller har der ikke været andre konfliktfyldte episoder? Jeg tænker, der er sket mange uheldige, dårlige ting i dit liv, og det virker ikke, som om dine forældre har været der for dig. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil væk hjemmefra, for det virker ikke som om, du har det godt nu, hvor du bor hos din far og hans familie.
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt se, at du har brug støtte og hjælp til, enten til at ændre på vilkårene derhjemme eller til at komme væk hjemmefra… Du skriver, at du har sagt det til din far men, at han faktisk har truet dig, hvis du gør noget ved det.
Det er ikke ok, den måde du bliver behandlet på og det er helt klart ulovligt, når din far slår dig, truer dig og låser dig inde. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at deres børn har det godt og trives … men sådan læser jeg ikke din beskrivelse af jeres dagligdag. Det kan godt være, at du har opført dig dumt (med fx butikstyveri) men det giver ikke din far ret til, at behandle dig dårligt.
Jeg tænker, at det er super flot, at du har skrevet hertil, på trods af din fars trusler, og det er klart, at du skal have hjælp til at komme væk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogen, der har kendskab til dit liv? Du skriver, at du sjældent ser din mor, men ville du mon kunne tale med hende om, hvad der sker hjemme hos din far?
Det kunne også være, at du kunne tale med en af dine bedsteforældre om de problemer, du har med din far? Eller en af dine lærere? Det er vigtigt, at du, ærligt, får fortalt om dit liv, som det er – at du tør gøre det . Det kræver meget mod og styrke men, det tror jeg, at du har. Jeg tænker, at det er nødvendigt, at du får sagt det til en voksen, som du kan stole på og som vil hjælpe dig med at kontakte din kommune, for det er dine kommune, der skal hjælpe dig videre.
Hvis du fortæller i kommunen, hvordan din far behandler dig, så vil de skulle hjælpe dig og evt. finde et andet sted til di, hvis de vurderer at forholdene hjemme ikke kan blive gode og trygge for dig.... Det meget vigtigt, at du fortæller præcis, hvor slemt det er, til de voksne og til kommunen. Når din far kan finde på, at true dig til tavshed, så tænker jeg, at det er vigtigt, at de personer, der vil hjælpe dig, kan nå at handle på det, inden din far får at vide, at du har talt med andre om dit liv.
Hvis du ikke kender nogen voksen, som du kan tale med, så vil jeg råde dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver. Det er gratis og helt anonymt, og du kan fortælle rådgiveren alt det, du har lyst til. Rådgiveren kan hjælpe dig med at komme i kontakt med en bisidder, hvis du har lyst til det. (En bisidder er en voksen, der kan tage med dig hen og tale med kommunen om de problemer, du har der hjemme. Det er en voksen, der tror på dig og som støtter dig. En bisidder kender til børns rettigheder og kan tage med dig til møder i kommunen.
Held og lykke og kærlige tanker BørneBrevkassen
