Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har fundet på at skrive til os. Det lyder til, at det ikke er nemt derhjemme. Det kan ikke være rart at være så meget uvenner med dine forældre, at du får lyst til at løbe hjemmefra. Det er heller ikke rart at blive i tvivl om dine forældre holder af dig. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Jeg vil til en start sige, at jeg tror på, at forældre holder af deres børn. Men når der er så meget skænderi og dårlig stemning, at det kan være svært at mærke... og det er ikke rart, og derfor kan jeg godt forstå, at får lyst til komme væk fra skænderierne. Jeg tænker, at det er en måde, hvor du prøver at vise dine forældre, at det er for meget for dig - er det mon også sådan du føler det?
Hvordan vil det mon være, at fortælle dine forældre, at du bliver bange og ked af det? Vil de så lade være med at skændes? Eller måske prøve, at tale uden at det bliver til skænderi? Måske kan du spørge dem, om I kan øve jer i at tale sammen, og lave en aftale om det?
Mon du har mod på og lyst til at sige eller skrive til dine forældre, at du ikke kan mærke, at de holder af dig? Og måske også, at du har brug for dem, at de også fortæller dig når du har gjort noget godt, og at du også savner knus og kram af dem.
Vil det mon hjælpe, at di fortalte det til dine forældre? Eller har du nogen andre i din familie som kan hjælpe dig med det? Måske bedsteforældre, eller hvem det kan være - måske tænker du på en?
Du er i en alder, hvor mange børn begynder, at få det lidt svært med forældrene fordi der sker så store forandringer i puberteten.
Man kan begynde at føle sig lidt mere moden og ikke så meget barn mere, og det kan få en til at sige og gøre ting som er anderledes end det man gjorde da man var et lille barn. Det kan være svært for forældrene at forstå og så bliver man uvenner. Sådan tror jeg at det er for mange. Mon det også er sådan det er for jer? Men det er ikke ok, at skændes så føler, at du er nødt til at løbe hjemmefra.
Nogen kan det hjælpe familien at få rådgivning på kommunens familierådgivning - det er gratis og anonymt. Mon det vil være noget for din familie?
Nogen gange kan det også være rart at snakke med, andre voksne end sine forældre. Hvis du har en sød lærer eller en venindes mor, kan du måske prøve at snakke lidt med dem om hvordan du har det derhjemme? Du kan også altid spørge sundhedsplejersken på skolen, om at snakke med hende. Det kan være, at der er ting du har lyst til at tale om, som du ikke kan tale med dine forældre om.
Jeg tænker i hvert fald, at det vil være godt, at det igen blev rart at være hjemme hos dig - derfor kan det hjælpe at tale med nogen som du er tryg ved. Jeg håber, at det er muligt - for du lyder som en sød og modig pige.
Du er selvfølgelig også altid meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale med en af vores søde rådgivere.
Knus og kærlige tanker fra
BørneBrevkassen
